Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Experiences

Sodoma og go´morgen ved Borreby

04/20-2011 at 09:35

Jørgen Dam Jørgen Dam writes::  I flere år har jeg tumlet med tanken om at være ved Borreby mose fra før solopgang, men indtil i går er det blevet ved tanken.
Men nu skulle det være.
Vejrmeldingen var perfekt til en tidlig tur tværs over Sjælland ad asfalterede veje.
Afgang fra hjemmet i Espergærde kl. lidt i 4 og så stille og roligt derudaf.
Fuldmånen stor og klart lysende på den stjernebestrøede himmel i forårsnatten.

Det var endnu mørkt, da jeg ankom til den fuglerige mose, men rundt i horisonten var der så småt ved at komme et fint rødmende skær.

Ganske svagt anedes nogle vadefugle i vandet og græsset ikke langt fra vejen, hvor jeg holdt parkeret.

Kaffen og de medbragte rundstykker blev gjort klar til fortæring, mens jeg afventede det nødvendige lys for fotografering.
Men jeg skal da lige love for, at den fredfyldte morgenbespisning blev afbrudt - igen og igen. Der var knageme gang i formeringsprocesserne rundt om. Parvis nød de hinandens tilstedeværelse på en måde, der indicerer på det kraftigste, at der igen i år kommer æg i rede og unger til verden.

Det har jeg tænkt at vise her i denne tråd, så I ved selvsyn kan se, at jeg ikke løber med en halv vind.

Første par var stor kobbersneppe, og det er endnu ganske mørkt, så man takker det moderne fotoudstyr at der overhovedet kom noget på kortet.
Author: Jørgen Dam

Jørgen Dam
#1

Commented 04/20-2011 at 09:37 by Jørgen Dam

Bemærk også det svagt rødlige skær på himlen. Solen er endnu ikke kommet over Borreby slot.

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#2

Commented 04/20-2011 at 09:37 by Jørgen Dam



Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#3

Commented 04/20-2011 at 09:38 by Jørgen Dam

Og rødben holder sig ikke tilbage - sommeren er kort, og der er meget, der skal nås.

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#4

Commented 04/20-2011 at 09:40 by Jørgen Dam

Det billede skulle nu have været ind før det andet, hvis rette rækkefølge skal følges.

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#5

Commented 04/20-2011 at 09:42 by Jørgen Dam

Viberne her ventede lige, indtil de første varme solstråler netop kom ind over bakke og slot

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#6

Commented 04/20-2011 at 09:43 by Jørgen Dam



Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#7

Commented 04/20-2011 at 09:43 by Jørgen Dam



Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#8

Commented 04/20-2011 at 09:45 by Jørgen Dam

Heller ikke knopsvanerne kunne nære sig på denne meget fine morgen.

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#9

Commented 04/20-2011 at 09:49 by Jørgen Dam

Og at der er tale om ægte kærlighed viser de ved tydeligt tegnsprog - næsten som om de vidste, at der sad en fotograf i den lille bil, hvorfra en liflig duft af kaffe sivede ud.

Jow - sådanne ture til morgensmukke landskaber skal gennemføres igen - snart - om end vejrguderne vil gøre deres dertil.

Author: Jørgen Dam


Carsten Siems
#10

Commented 04/20-2011 at 09:52 by Carsten Siems

Herlig serie fra din elskovs-mose!


Jørgen Dam
#11

Commented 04/20-2011 at 09:59 by Jørgen Dam

Tak for det, Carsten. Jeg er jo en ret så blufærdig mandsperson, så jeg havde mine betænkelighheder ved uploads her.
Man vil jo så nødig ophidse sarte sjæle og dydsirede eksistenser.


Vinni Bruhn
#12

Commented 04/20-2011 at 10:16 by Vinni Bruhn

Fy for noget snavs Jørgen ;o))
Fin serie og fortælling.


Bent Carstensen
#13

Commented 04/20-2011 at 15:34 by Bent Carstensen

Dejlige "frække" billeder.... Foråret vælter frem, dagene i April mdr.går lidt for hurtigt, så ud og nyd det Jørgen mens tid er....


Kurt Stæhr
#14

Commented 04/20-2011 at 18:15 by Kurt Stæhr

Rart med lidt "porno" på sitet , at det var en dejlig morgen skinner igennem på dine billeder - tillykke med dem og tak for vi måtte titte med


Margaretha Liebmann
#15

Commented 04/20-2011 at 18:26 by Margaretha Liebmann

Ja, eroterne var morgenkvikke og godt at du fik dig selv til at stå tidlig op. Det re sådan nogen man tit over sig selv at gøre, men som det aldrig bliver til noget. Du frister kraftigt med din serie, Jørgen, dxen er super og må efterleves.


Jørgen Dam
#16

Commented 04/20-2011 at 19:04 by Jørgen Dam

Tak til jer alle - livet er nu dejligt, og det bli´r det helt sikkert ved med at være.
Og aller dejligst i denne series sammenhæng skal det blive at følge resultaterne af fuglenes fornøjelser og drifter her senere på året.


Jørgen Dam
#17

Commented 04/21-2011 at 20:21 by Jørgen Dam

Her ses Borreby mose før solen kom over bakkekam pg slot - set mod vest. Klokken er 0542.
Solen er altså på vej op fra min rygside og himlen har i horisonten taget farve.
Det hele er i en eventyrstemning - altså som det opleves på stedet. Ganske bedårende. Og ganske tyst, dog med lyde fra fuglene i mosen.

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#18

Commented 04/21-2011 at 20:23 by Jørgen Dam

Kl. 0548 i en lidt anden skudretning og en lidt mindre brændvidde. Stemningen næsten uændret men lyset skifter hele tiden - og farvespillet på himmel og jord.

Author: Jørgen Dam


Jørgen Dam
#19

Commented 04/21-2011 at 20:28 by Jørgen Dam

Kl. 0616 har solen netop stukket sin øverste kant op over horisonten og Borreby slot bag mig, og det ændrer totalt lysindtryk og stemning. Formidabelt - og med de drivende mosekonebryggeriets "damptåger" stående over vandfladen øges eventyrstemningen om muligt endnu mere.

Author: Jørgen Dam


Jens Stolt
#20

Commented 04/21-2011 at 22:45 by Jens Stolt

Dejlig tråd Jørgen, man får lyst til at køre derud, og det er netop meningen.


Jørgen Dam
#21

Commented 04/22-2011 at 10:26 by Jørgen Dam

Helt rigtigt, Jens. Det er lige det, der er meningen.
Og vi mennesker har jo en indre uimodståelig trang til at videregive de dårlige og de gode oplevelser - her er så én af de gode.


Søren Nancke
#22

Commented 04/23-2011 at 08:03 by Søren Nancke

Smukt.
Bare tanken om at sidde og beskue i stilheden, er helt afslappende.


Finn Jensen
#23

Commented 04/28-2011 at 20:07 by Finn Jensen

Hej Jørgen

Det er en dejlig serie du viser. Jeg var selv på besøg i mosen for to dage siden og det er en oplevelse udover det sædvanlige. Det skildrer du på fornemste vis her.


Nelly Hansen
#24

Commented 04/29-2011 at 20:40 by Nelly Hansen

En rigtig skøn serie, lad os få noget mere af den slags.


Jørgen Dam
#25

Commented 04/29-2011 at 22:24 by Jørgen Dam

Tak skal I ha´ alle sammen. Det er jo ingen sag at gøre serie, når materialet kommer væltende ind over én som på sådan en dejlig forårsmorgen.



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker