Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Experiences

Alt for mange sommerfugle på få dage.

07/18-2014 at 22:11

Lars Andersen Lars Andersen writes::  Jeg har sammen med Lars A. Krogh været på en lille rundrejse i det svenske og set en masse sommerfugle. Her en blåfugl, kan i gætte art?
Author: Lars Andersen

Lars Andersen
#1

Commented 07/18-2014 at 22:14 by Lars Andersen

Her en gætteblåfugl mere fra det svenske i forgårs..

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#2

Commented 07/18-2014 at 22:22 by Lars Andersen

I får lige en tredie blåfugl at gætte fra 3 dage siden.

Author: Lars Andersen


Jens Stolt
#3

Commented 07/18-2014 at 22:28 by Jens Stolt

næ, det er nogle underlige nogen. Amanda er mit bud. Men lad os se nogle undersider.



Lars Andersen
#4

Commented 07/18-2014 at 22:29 by Lars Andersen

Det har du ret i Jens, men hvilke er det?

Her en mere at gætte på fra i forgårs.

Author: Lars Andersen


Jens Stolt
#5

Commented 07/18-2014 at 22:34 by Jens Stolt

ataxerxes


Lars Andersen
#6

Commented 07/18-2014 at 22:45 by Lars Andersen

Den sidste er rigtig. Men hvilke er amandus?


Lars Andersen
#7

Commented 07/20-2014 at 11:52 by Lars Andersen

Her turrapport fra vores Dagsommerfugletur i Skåne, Öland, Småland, Östergötland og Uppland d. 15. – 18. juli 2014

Deltagere: Lars A. Krogh og Lars Andersen

!5 juli; Vi kørte tidlig morgen d. 15 juli kl. 5:00 fra København direkte op til Kristdala i Småland hvor vi gik på tør mark med travet stier igennem nogle blåhat bestande, hvor det var tydeligt at dagen før havde der været nogen. Det havde der så, jeg læste turrapport af Thomas Læssøe, Jens Mikkel Lausten og Erling Krabbe som gik der dagen før. Vi var der for at se Soløjebredpande, Pyrgus alveus som jeg tidligere d. 9 juli havde set tidligere sammen med Jan Eske Schmidt & Magnus Vest Hebsgaard.

Senere hen på eftermiddagen kørte vi til Överum i det nordlig Småland for at lede efter Astragelblåfugl, Plebejus argyrognomon. Vi ankom til lokalitet, hvor der igen var travet stier langs grupper af Sødastragel langs mark, iblandt stod der større grupper af Gul Fladbælg med 2 stk. Enghvidvinge, Leptidea juvernica der fløj rundt i 2. gen. Sidst på dagen kørte vi til Bjärka-Säby i Östergötland hvor vi gik ind i skov med Eg, Ask, El og Hassel for at lede efter Skyggerandøje, Lopinga achine som vi så 1 stk. af, senere i nærheden slog vi telt op for natten.

16 juli; Tidligt næste morgen gik vi igen på lysning med Hassel og kikkede efter Skyggerandøje uden held. Ved 9;30 tiden besluttede vi os for at køre mod Stockholm ad E4 op mod Norrtäjle af E18 til Hallstavik, Uppland for at lede efter Turkis Blåfugl, Aricia nicias dog uden held. Senere efter at havde studeret Skov-Storkenæb i frøstand, set en del perlemorsommerfugle og blåfugle kørte vi tilbage til Bjärka-Säby i Östergötland for at igen lede efter Skyggerandøje, Lopinga achine, senere slog vi telt op på samme plads for natten.

17 juli; ledte vi igen efter Skyggerandøje uden held, ved 9 tiden kørte vi til Överum i det nordlig Småland og ledte igen efter Astragelblåfugl, Plebejus argyrognomon. Vi ankom til lokalitet, hvor der var enkelte nyklækket Astragelblåfugl. Der var ca. 6 stk. Enghvidvinge, Leptidea juvernica der fløj rundt i 2. gen. Med en hun. Længere oppe af grusvejen i rabat fløj der flere Skovhvidvinge, Leptidea sinapis rundt i 2. gen. Ved 12:30 tiden kørte vi mod Loftahammar og op Hästsundet og så på Apollo, Parnassius apollo. Ved 18 tiden skulle vi finde et sted til overnatning i nærheden, men der var optaget på mit gode sted, så ved 19 tiden besluttede vi os til at køre til Öland, hvor vi ankom kl. 22:00 for at slå telt op for natten.

18 juli; Næste formiddag i Mittlandsskogen så vi ca. 5 stk. Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros hanner. Vi skulle tilbage til København samme dag, men tog en afstikker ved Åhus i det nordøstlig Skåne for at se Hvidrandet Blåfugl, Poyommatus dorylas. Vi kom tilbage til København kl. 21:00.

Status: Vi så over 54 arter dagsommerfugle på 4 dage, ikke så ringe. Men listen kunne sagtens havde forøget med 7 arter mere, hvis det var formålet, altså over 60 arter!

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#8

Commented 07/20-2014 at 12:01 by Lars Andersen

Her selve liste:

1. Soløjebredpande (Pyrgus alveus) 7 stk nær Kristdala, Småland 15/7 med enkelte nyklækket hunner, vi observeret en hun lægge æg på Høj Sølv-Potentil, Potentilla argentea var. incanescens?
2. Stregbredpande (Thymelicus lineola) Öland, Småland, Östergötland: talrig.
3. Stor Bredpande ( Ochlodes sylvanus) Småland, Östergötland, Uppland & Öland: almindelig.
4. Apollo (Parnassius apollo) Småland: 5 stk. Hästsundet, Loftahammar d. 17/7.
5. Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) Småland, Östergötland: Hist og her i sommerform.
6. Enghvidvinge (Leptidea juvernica) (Överum, Småland: i antal sommerform, 15 & 17/7.
7. Sortåret Hvidvinge (Aporia crataegi) Småland: v. Loftahammar, 17/7.
8. Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae) Småland, Östergötland: Hist og her, spredt almindelig.
9. Grønåret Kålsommerfugl (Pieris napi) Småland, Östergötland: almindelig.
10. Stor Kålsommerfugl (Pieris brassicae) Åhus, Skåne, enkelte d. 18/7.
11. Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) Småland, Östergötland & Uppland: almindelig.
12. Gul Høsommerfugl (Colias hyale) Åhus, Skåne 1. stk. han 18/7.
13. Dværgblåfugl (Cupido minimus) Åhus, Skåne, enkelte d. 18/7.
14. Skovblåfugl (Celastrina argiolus) Mittlandsskogen, Öland: enkelte hanner d. 18/7.
15. Argusblåfugl (Plebejus argus) Småland, Östergötland & Uppland: almindelig på de fleste lokaliteter.
16. Foranderlig Blåfugl (Plebejus idas) Småland: almindelig på de fleste lokaliteter.
17. Astragelblåfugl (Plebejus argyrognomon) Överum, Småland; 3 hanner & 2 hunner 15/7. 8 hanner & 3 hunner 17/7.
18. Sortbrun Blåfugl (Aricia artaxerxes) Hallstavik, Uppland; 3 hanner 16/7.
19. Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis) Åhus, Skåne, enkelte d. 18/7.
20. Engblåfugl (Cyaniris semiargus) (Småland, Uppland: Hist og her 15 – 17/7.
21. Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) Åhus, Skåne, enkelte d. 18/7.
22. Hvidrandet Blåfugl (Polyommatus dorylas) Åhus, Skåne, 10 stk. hanner & 3 stk. hunner d. 18/7.
23. Isblåfugl (Polyommatus amandus) Kristdala, Småland: almindelig 15 – 17/7.
24. Blåhale (Favonius quercus) Mittlandsskogen, Öland: talrig fra kl. 7:05 oppe i Ask i 12 m. højde d. 18/7.
25. Det Hvide W (Satyrium w-album) Mittlandsskogen, Öland: 1 stk. hun kl. 7:35 d. 18/7.
26. Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas) Småland, Öland og Skåne: enkelvis.
27. Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae) Kristdala, Småland: 2 stk. hanner d. 15 – 17/7.
28. Kejserkåbe (Argynnis paphia) Småland, Östergötland, Uppland & Öland: Almindelig.
29. Markperlemorsommerfugl (Argynnis aglaja) Småland, Östergötland, Uppland & Öland: Talrig på de fleste lokaliteter.
30. Skovperlemorsommerfugl (Argynnis adippe) Småland & Öland: Almindelig.
31. Storplettet Perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) Åhus, Skåne, enkelte d. 18/7.
32. Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) Småland, Östergötland & Uppland: almindelig.
33. Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris) Kristdala, Småland: 2 stk. hunner 15/7.
34. Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene) Småland, Östergötland & Uppland: Hist og her.
35. Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychloros) Mittlandsskogen, Öland: 5 stk. hanner på grusvej 18/7.
36. Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas) Överum, Småland: 1 stk. på grusvej 15/7.
37. Dagpåfugleøje (Aglais io) Småland og Öland 17/7 & 18/7.
38. Nældens Takvinge (Aglais urticae) Östergötland, Småland, Skåne & Öland: enkelvis.
39. Admiral (Vanessa atalanta) Östergötland & Öland: enkelvis.
40. Tidselsommerfugl (Vanessa cardui) Åhus, Skåne, enkelte d. 18/7.
41. Det Hvide C (Polygonia c-album) Mittlandsskogen, Öland enkelte d. 18/7.
42. Nældesommerfugl (Araschnia levana) Kristdala, Småland: enkelte 15/7.
43. Brun Pletvinge (Melitaea athalia) Småland, Östergötland, Uppland & Öland: Talrig på de fleste lokaliteter.
44. Iris (Apatura iris) Kristdala, Småland: 1 stk. han 15/7.
45. Poppelsommerfugl (Limenitis populi) Överum, Småland: 1 stk. hun flyvende 17/7.
46. Sandrandøje (Hipparchia semele) Åhus, Skåne, talrig d. 18/7.
47. Skov-Bjergrandøje (Erebia ligea) Hallstavik, Uppland; 1 stk. 16/7.
48. Græsrandøje (Maniola jurtina) Småland, Östergötland & Öland: Almindelig.
49. Engrandøje (Aphantopus hyperantus) Småland, Östergötland & Öland: Talrig.
50. Okkergul Randøje (Coenonympha pamphilus) Östergötland. Småland & Öland: enkelvis
51. Perlemorrandøje (Coenonympha arcania) Östergötland og nordøstlige Småland: Hist og her.
52. Skov-Vejrandøje (Lasiommata maera) Östergötland & Uppland: enkelvis.
53. Skovrandøje (Pararge aegeria) Mittlandsskogen, Öland: Almindelig d. 18/7.
54. Skyggerandøje (Lopinga achine) Östergötland: 1 stk. ved Bjärka-Säby d. 15/7. Der havde været regn i dagene før som nok har dræbt de fleste.

Author: Lars Andersen


Jens Stolt
#9

Commented 07/22-2014 at 04:01 by Jens Stolt

nr 2 er amanda, de andre ligner også, men man kan jo ikke se størrelsen.
54 arter er godt, var det ikke noget lignende vi havde i Polen?
Jeg synes også før jeg har været over 50 på ture til Sverige i fortiden.
men det var på 14 dage.
Så I palæno?


Lars Andersen
#10

Commented 07/22-2014 at 06:55 by Lars Andersen

Hej Jens, vi ledte ikke i moser efter dagsommerfugle, for ellers vil vi nok havde fundet palæno/Mosehøsommerfugl.

Hvis det var for at se flest arter dagsommerfugle, kunne vi sagtens havde øget listen med: Svalehale, Papilio machaon. Kommabredpande, Hesperia comma. Mosehøsommerfugl, Colias palaeno. Sortplettet Blåfugl, Maculinea arion. Bølleblåfugl, Agriades optilete. Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe. Egesommerfugl, Satyrium ilicis. Slåensommerfugl, Satyrium pruni. Klitperlemorsommerfugl, Argynnis niobe & Moserandøje, Coenonympha tullia. Så vil listen været kommet op på 64 arter!

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#11

Commented 07/24-2014 at 20:59 by Lars Andersen

Her Apollo hun der har fundet ud af at lægge æg på Fyrrekogle. Hästsundet, Loftahammar d. 17 juli.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#12

Commented 07/24-2014 at 21:06 by Lars Andersen

Ang. palaeno lars A. krogh så en i Kristdala d. 15 july, og flere vejrandøjer d. 18 july i Åhus, Skåne. Så vi kommer op på 56 arter på vores tur.

Her fra det nordlige Småland d. 15 & 17 juli 2014 på en lokalitet hvor der var 2 adskilte popuilationer af Skovhvidvinge, Leptidea sinapis & Enghvidvinge, Leptidea juvernica med bare 200 m. imellem, hvor man kunne kendes arter på habitatens værtsplanter som hunnerne fløj over. Metode var at følge hunner hen over værtsplanter for at lave sikker identifikation: som for Skovhvidvinge er Krat Fladbælg, Lathyrus linifolius der står langs skovvej der er delvis overskygget af træerne. Derimod står Gul Fladbælg, Lathyrus pratensis i lysåben terræn tæt på dyrket mark som er værtsplante for Enghvidvinge.

Her Enghvidvinge han på Merian d. 17 july.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#13

Commented 07/24-2014 at 21:11 by Lars Andersen

Overside billeder af disse Leptidea arter kan kun tages i flugt. Her en Skovhvidvinge, Leptidea sinapis han d. 15 juli. Det er faktisk nemt i anden gen. at kende forskel på hanner af disse 2 arter, den ene har lille rund mørk apicalplet i forvinge spids (Skovhvidvinge), den anden art apicalplet er firkantet,

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#14

Commented 07/24-2014 at 21:15 by Lars Andersen

Her en nyklækket Kirsebærtakvinge han som er blåpudret på kroppen. Vi så 5 hanner i Mittlandsskogen på Öland d. 18 juli .

Author: Lars Andersen


Frank Overgaard Nielsen
#15

Commented 07/24-2014 at 22:44 by Frank Overgaard Nielsen

Det for vildt!


Lars Andersen
#16

Commented 07/25-2014 at 08:14 by Lars Andersen

Her Kirsebærtakvinge viser overside. glemte billede.


Lars Andersen
#17

Commented 07/25-2014 at 08:15 by Lars Andersen

Her Kirsebærtakvinge viser overside.

Author: Lars Andersen


Carsten Siems
#18

Commented 07/25-2014 at 11:25 by Carsten Siems

Hold da op - det kører! Mest misundelig over Apollo


Lars Andersen
#19

Commented 07/27-2014 at 11:22 by Lars Andersen

Kom sent hjem fra det svenske i nat, hvor vi (Jan E. Schmidt, Lars A. Krogh & Lars Andersen) i går sidst på eftermiddagen besøgte denne skovvej. Umiddelbart så der lidt kedeligt ud langs med denne vej?

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#20

Commented 07/27-2014 at 11:33 by Lars Andersen

Men det var ikke en hvilke som helst skovvej, de kalder den for Fjärilsvägen som ligger i Gästrikland nord for Stockholm med ca. 800 km. fra København. Strækningen på under 2 km rummer over 50 arter dagsommerfugle. Det er ikke så ringe endda?

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#21

Commented 07/27-2014 at 19:27 by Lars Andersen

En sommerfugl jeg var rigtig glad for vi så, er Turkis Blåfugl, Aricia nicias.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#22

Commented 07/27-2014 at 20:29 by Lars Andersen

Her et billede mere af denne dejlige art.

Author: Lars Andersen


John Vergo
#23

Commented 07/28-2014 at 19:55 by John Vergo

Fornemme dyr du viser, hvor meget "kastede" sommerfuglevejen af sig ?


Allan Haagensen
#24

Commented 07/29-2014 at 18:14 by Allan Haagensen

Lækre ture i har været på. Sådanne oplevelser gad jeg godt være en del af

Jeres Aricia nicias kan jeg se du kalder Turkis Blåfugl. Jeg troede den art hed Kileblåfugl. Et navn jeg selv synes rammer ret godt til arten.

Ellers laver jeg om kort tid en tråd om perlemorsommerfugle til bestemmelse fra Troms, Norge og Abisko, Sverige her fra Juli måned. De perlemor er ikke så lette, specielt når jeg næsten kun ser oversider.


Lars Andersen
#25

Commented 07/30-2014 at 07:59 by Lars Andersen

Hej Allan, ang. det danske navn på Aicia nicias.

Lars Trolle navngav flere europæiske dagsommerfugle uden at se på hvilke navne de har i udlandet sidst i 90'erne.

Svenskerne kalder den; Turkos Blåvinge. Så i tråd med svenskerne kalder jeg den Turkis Blåfugl. På engelsk; Silvery Argus, På fransk; Azuré des Géraniums.

Der er en del blåfugle med kile eller streg i mellemeuropa, så navnet er med til at forvirer da der findes især en blåfugl med tydelig kile/streg; Stregblåfugl, Agrodiaetus damon samt 17 arter mere med streg eller kile.



Author: Lars Andersen


Kent Mossin
#26

Commented 08/05-2014 at 10:01 by Kent Mossin

Fantastisk og så på én vej..
Godt kørt og set.. En lang tur i har været på...


Allan Gudio Nielsen
#27

Commented 08/05-2014 at 23:56 by Allan Gudio Nielsen

Virkelig flot og spændende Lars. Og rigtig godt du (også) skriver de danske navne - tak for det! Er lige hjemvendt fra det svenske. Mange sørgekåber i Halland denne sommer.


Lars Andersen
#28

Commented 08/06-2014 at 05:11 by Lars Andersen

Tak Allan, var lige over i Skåne d 3 august sammen med Jan Eske Schmidt og se på Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus ved Simrishamn og Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis ved Brösarp. Og på vejen hjem kørte vi forbi Hunnerödsmossen syd for Sturup Flyveplads og finde Klokke-Ensian med Ensianblåfugl, Maculinea alcon æg.

Her Liden Storkenæb, Geranium pusillum som er en af værtsplanterne for Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis ved Brösarp jernbane station på baneterrænnet imellem sporet.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#29

Commented 08/06-2014 at 05:12 by Lars Andersen

Og her en Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis hun ved Brösarp Jernbane st.


Lars Andersen
#30

Commented 08/06-2014 at 05:13 by Lars Andersen

Og her en Rødplettet Blåfugl, Aricia agestis hun ved Brösarp Jernbane st.; http://www.danske-natur.d...

Author: Lars Andersen



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker