Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Experiences

Aktuelt fra Øland

07/09-2014 at 07:46

Ole Andersen Ole Andersen writes::  Nu har vi fået den gode sommer tilbage i Småland. De seneste dage har temperaturen været oppe ved 26-27 Celsius. Så er det fristende at køre til Øland og dykke et par varmegrader - og svælge i gode dyr! Blot en times rolig kørsel her fra knaldhytten bringer mig til entomologernes mekka, Halltorps Hage.

Jeg viser her nogle billeder fra de seneste dages besøg på Øland, og fra to besøgssteder: Karum og Halltorp. De ligger lidt syd for Borgholm, altså nord for broen, og med kun få minutters kørsel mellem hinanden. Men de er så himla forskellige, som man siger på svensk.

Karums Alvar er et stykke alvar, altså det karakteristiske hedelandskab man kender fra Øland, ikke mindst fra den sydlige spids. Men der ligger mange klatter af alvar hist og pist på øen. Karum er fredet oldtidsminde, og det giver også fordele til naturfolk. Her græsser får, og stilheden råder, lidt lærkesang. En stenpikker ser undrende på den kravlende naturfotograf.

Naturreservatet Halltorps Hage er kendt af mange entomologer. Det er stedet med de tudsegamle ege og chancen for at se Eghjort og den meget sjældne Stor Bøgebuk. Men også meget andet, ikke mindst bille-guf.

Lige nu blomstrer Mjødurt hæmningsløst på Halltorp. Det giver ekstra muligheder for insektoplevelser. Mjødurt er en god magnet.

Ole Andersen
#1

Commented 07/09-2014 at 07:53 by Ole Andersen

Guldbasser er nogle pudsige starutter. De kan i lange perioder gumle løs i samme blomst, måske også kravle sindigt videre til naboblomsten, hvis der ellers er broforbindelse. Men det går forbløffende hurtigt at tage vingerne i brug - end ikke dækvingerne løftes, som det ellers er skik og brug i billekredse, og så drøner de gennem krattet, så de er svære at fange med kameraet. Det gør det så meget desto sjovere, når det endelig lykkes at få dem skudt i flugten.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#2

Commented 07/09-2014 at 08:04 by Ole Andersen

Sort Pragttorbist

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#3

Commented 07/09-2014 at 08:10 by Ole Andersen

Det er luksus-klassen!
Jeg havde allerede set den ved et besøg et par dage i forvejen. Så her i anden belysning.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#4

Commented 07/09-2014 at 08:16 by Ole Andersen

Her ser man forskellen i kropsbygning hos henh. Guldbasse og Grønt pragttorbist.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#5

Commented 07/09-2014 at 08:22 by Ole Andersen

Der gumles flittigt

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#6

Commented 07/09-2014 at 08:26 by Ole Andersen

Og flyves

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#7

Commented 07/09-2014 at 08:30 by Ole Andersen

Og en anden version...

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#8

Commented 07/09-2014 at 08:36 by Ole Andersen

Denne art bruger ikke tid til forspil. Hannen flyver direkte til den udvalgte og kravler på. Han gør sig end ikke pæn og samler sine flyvevinger op under dækvingerne.
Til gengæld forventer han ikke det store fake-show fra hendes side. Hun gumler bare videre..

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#9

Commented 07/09-2014 at 08:42 by Ole Andersen

To blomsterbukke i fart

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#10

Commented 07/09-2014 at 08:49 by Ole Andersen

Sort Bøgebuk, en af de absolut store billearter, ved take-off fra Mjødurt.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#11

Commented 07/09-2014 at 08:56 by Ole Andersen

Så er der Mjødurts-pause, og hermed de to sidste skud fra Halltorp i denne omgang. En hun af Gulvinget Hedelibel (tak til Mogens Holmen), vist i to versioner

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#12

Commented 07/09-2014 at 08:58 by Ole Andersen

Samme dyr, med et par sekunders mellemrum, og en lidt anden gengivelse.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#13

Commented 07/09-2014 at 09:12 by Ole Andersen

Karums Alvar er let at finde. Er man på vej fra brofæstet og sigter mod nord, vil man komme frem til Rälla. Fortsætter man, dukker Ekerum og Halltorps Hage frem.
Men vælger man fra Rälla at køre ind i landet, ligger der en perlerække af gode besøgsmål. Ismantorp og Himmelsberga (et fantastisk frilandsmuseum) er blot nogle af mulighederne. Så er der Karum Alvar. Her blomstrer for tiden bl.a. Svalerod, Snerle og Smalbladet Timian (svenskernes Backtimjan). Stemningen i sig selv berettiger til et besøg!


Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#14

Commented 07/09-2014 at 09:20 by Ole Andersen

Hvis biller kan have ADHD, må det være at finde hos Svolvgul Skyggebille. De flintrer afsted, snotforvirrede, og er nok de mest almindelige insekter lige nu på Karum. Her har en af dem fundet ro til at indtage et måltid i en Snerle.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#15

Commented 07/09-2014 at 09:32 by Ole Andersen

Lige nu er Karum et Blåfugle-paradis. Jeg skal ikke gøre mig klog på blåfugle. Sortplettet Blåfugl og den lille minimus og nogle flere stykker kender jeg. Men der er også arter, jeg kan være i tvivl om. Derfor præsenterer jeg en række blåfugle fra Karum, uden kommentarer. Men du er velkommen til at vurdere arten...


Ole Andersen
#16

Commented 07/09-2014 at 09:38 by Ole Andersen



Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#17

Commented 07/09-2014 at 09:43 by Ole Andersen



Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#18

Commented 07/09-2014 at 09:47 by Ole Andersen



Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#19

Commented 07/09-2014 at 09:55 by Ole Andersen

Jo, jeg ved godt, at første blåfugl er C. minimus, og at sidste er en æglæggende M. arion. Og "mellemdyret" kan jeg også have en formodning om...

Author: Ole Andersen


Jørgen Dam
#20

Commented 07/23-2014 at 07:49 by Jørgen Dam

Det er en ualmindelig smuk og dygtigt fotograferet stribe, du viser her. En fryd for øjet.


Jørgen Witved
#21

Commented 07/23-2014 at 08:04 by Jørgen Witved

Dejlige ti minutter i selskab med din fortælling og billeder.


Ole Andersen
#22

Commented 07/23-2014 at 08:53 by Ole Andersen

Tak for venlige kommentarer!
Ja, jeg holder meget af øen, som det forhåbentlig også fremgår af mine bileder.
Jeg er pt. ved at sætte vort soveværelse på loftet i god og pæn stand her i Småland. Det er 40 år siden sidst, lokalet har snuset til en pensel, så fruen antydede, at det måske var på tide at shine det lidt op, nu da huset har fået helt nyt tag!
Og det har hun jo ret i (selv om jeg hader hastværk...), så jeg var i går i Kalmar for at købe materialer - så tæt på Øland, at det gjorde ondt at holde sig væk fra vej nr 137, men jeg vandt den indre kamp og kørte hjem med spartelmasse, maling osv...



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker