Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Experiences

Den arrige Moskustyr

08/03-2012 at 14:00

JH JH writes::  Her en lille fortælling om mødet med en arrig Moskustyr.

Vinni og jeg var igen i år en tur omkring Dovre Fjeld-området, Norge for at fotografere Moskusokser.

Stor var skuffelsen da vi fandt ud af at det område hvor jeg normalt plejer at finde dem desværre var lukket i år, da der blev fjernet gammel ammunition, på det der er gammelt militært øvelsesterræn..
De foregående 3 år har jeg også været i området, og nu havde jeg endelig lært et lille område af det kæmpestore område at kende, bare en lille smule.

Det ser i øvrigt ud som om, at området jeg til dels kender skal kommercialiseres. Der var lavet en turiststi, der er sat skilte op om de forskellige dyr man kan møde, der er toiletter og et "fint" hegn efter gammel Vildren-tradition var også sat op.
Der var mange turister, bl.a. på den "fine" sti der var lavet til dem.

Da undertegnede havde bandet og surmulet en halv times tid over det hele, var det på med vandrestøvlerne. Madpakke, varmt tøj, drikke o.s.v. blev puttet i rygsækken sammen med fotogrejet, og så var det ellers op på fjeldet og lede efter dyrene.
Vi gik i modsat retning af alle de andre turister

Nye områder blev udforsket, og det lykkedes da også Vinni og jeg at finde nogle af dyrene vi i høj grad var kommet til området for - Moskusokserne.

Vi fandt bl.a. den Moskus-tyr.


Author: JH

JH
#1

Commented 08/03-2012 at 14:02 by JH

Han var ikke sådan tilfreds med at blive fundet, og han hidsede sig noget op, hvilket bl.a. gik ud over en sø som han voldsomt plaskede rundt i.

Author: JH


JH
#2

Commented 08/03-2012 at 14:03 by JH



Author: JH


JH
#3

Commented 08/03-2012 at 14:03 by JH



Author: JH


JH
#4

Commented 08/03-2012 at 14:04 by JH



Author: JH


JH
#5

Commented 08/03-2012 at 14:06 by JH

Det gik også ud over en skrænt som han stangede løs på.


Author: JH


JH
#6

Commented 08/03-2012 at 14:07 by JH

Godt man ikke er skrænten

Author: JH


JH
#7

Commented 08/03-2012 at 14:09 by JH

Vi skød nogle skud på ham hvor vi var noget oppe over ham i terrænet.

Her puster han lidt ud efter kraftanstrengelserne, og ser om vi er skredet efter magtdemonstrationen. Det var vi ikke.

Author: JH


JH
#8

Commented 08/03-2012 at 14:11 by JH

Jeg bevægede mig ned mod ham så jeg kom i øjenhøjde med ham, og så fik skrænten en ordentlig tur mere.

Author: JH


JH
#9

Commented 08/03-2012 at 14:14 by JH

Efter skrænten havde fået så den tog skade fik jeg "skrub-af-blikket", og da jeg havde skudt 5 - 6 hurtige skud af dette blik, var det vist tid til retræte, inden han sådan for alvor hjalp mig på vej


Author: JH


JH
#10

Commented 08/03-2012 at 14:17 by JH

Efter kort tid forsvandt han også fra søen, og han gik stolt op gennem sneen, mens han så tilfreds ud med at ha` jaget mig væk.

Author: JH


JH
#11

Commented 08/03-2012 at 14:19 by JH

Han forsvandt på den anden side af højderyggen, som netop ikke er med på billedet her.

Author: JH


JH
#12

Commented 08/03-2012 at 14:32 by JH

Vinni og jeg gik videre - venstre om højderyggen, mens vi holdt godt øje bag de forskellige klippefremspring og små bakker, så han ikke pludselig stod foran ganske tæt på.
Så tror jeg vi havde fået en r..fuld

Et par timer og nogle hårde "fjeld-kilometer" senere mødte vi dette unge og mere fotovenlige dyr. Den unge tyr her var mere nysgerrig end han var arrig

Han bliver sidste billede i denne tråd.

Jeg var slutte med at fortælle, at jeg er spændt på at se hvad det område hvor jeg normalt finder de spændende dyr udvikler sig til.
Det er trods alt mange, mange gange større end det lille område på ca. 2 X 2 km. der er lavet til et "turist-sted". Og "turist-stedet" ligger egentlig uden for området, hvor jeg normalt finder dyrene.
Jeg vil håbe, at alt er "normalt" og som jeg kender det, næste gang jeg kommer forbi Dovre-området.


Author: JH


Kim Jespersen
#13

Commented 08/03-2012 at 15:06 by Kim Jespersen

Super oplevelse. Har hørt fra en der har lavet felt arbejde med Moskusokser på Nordøst Grønland, at de godt kan snige sig ind på en, selv midt ude på indlandsisen.


#14

Commented
08/03-2012 at 15:09 by
deleted profil
Flotte billeder af "vinderen". og en rigtig god fortælling om en spændende tur.


Per Vindis
#15

Commented 08/03-2012 at 15:51 by Per Vindis

Herlig og lettere dramatisk historie - fint illustreret.


JH
#16

Commented 08/03-2012 at 19:29 by JH

Mange tak skal I ha` for jeres deltagelse her, gutter !

Uha, Kim - det er da ny viden for mig, at kræene lige frem sniger sig ind på en
Det lyder ikke rart !
Jeg vil da ikke håbe, at de så også ligefrem angriber.

Vi hørte efterfølgende på turen videre, at der var en nordmand der blev angrebet på Dovre, ca. en uge efter vi var dér.


Rune Bjerre
#17

Commented 08/03-2012 at 21:02 by Rune Bjerre

God og spændende tråd! - Og flotte billeder. Specielt det i #12, selvom hornene er en del mindre der


JH
#18

Commented 08/03-2012 at 21:48 by JH

Tak skal du ha`, Rune

Og ja, den gamle måtte godt ha` poseret lige som ungersvenden i #12


Jørgen Dam
#19

Commented 08/03-2012 at 23:16 by Jørgen Dam

Herlig historie fra Dovrefjeldet - godt fortalt i ord og billeder.
(Jeg kan vel regne med, at dovregubben ikke lod sig se, for da ville du forhåbentlig have dokumenteret det med et par fine fotos).


JH
#20

Commented 08/03-2012 at 23:55 by JH

Tak, skal du ha`, Jørgen !

Beretningen her lever nok ikke helt op til dine meget fine fortællinger - der er nogle der kan det pis, andre der ikke kan det pis og nu er du tilfældigvis én af dem der kan det pis


Jørgen Dam
#21

Commented 08/04-2012 at 09:36 by Jørgen Dam

Beskedenhed, Henrik, er en dyd. Det siger de gamle, dem med erfaringen. Nu har jeg aldrig set på dig som værende dydig i den forstand. Men din udtalelse herover viser, at du er beskeden, og det er ikke det værste man kan sige om en mandsperson.
Og din beretning om den olme tyr, er nu ganske fornem. Den kan ikke gøres bedre af den samme mand i København. Og så er billeddokumentationen uovertruffent god.
(Og din påstand om mine evner har jeg tænkt mig om lidt at vise til min kone, for det kan nok ikke skade i et ellers godt forhold, at sprede den slags oplysninger).


Carsten Siems
#22

Commented 08/04-2012 at 17:42 by Carsten Siems

Super billeder - god historie - tak for deling!
(Og så nævner jeg slet ikke, at vi ikke så en eneste moskusokse, da du skulle vise mig dem for to år siden )


JH
#23

Commented 08/04-2012 at 22:00 by JH

Du kan med god samvittighed fortælle din kone, at du har fantastiske evner ud i fortællingens kunst, Jørgen.
Men det ved hun nu nok alllerede

Takker for deltagelsen, Carsten !
Og ja - det eneste besøg i Dovre-området hvor jeg ikke er stødt på de store dyr, var den gang du var med.
Men der kunne vi jo dårligt finde vejen p.g.a. tåge og regn


Jens Stolt
#24

Commented 08/05-2012 at 10:16 by Jens Stolt

God historie, Henrik. Jeg forstår ikke at du tør.
De kan jo løbe 50 km/t.


Jørgen Dam
#25

Commented 08/05-2012 at 10:31 by Jørgen Dam

Med en rasende moskustyr i hælene tror jeg også Henrik kan flytte sig med over 50 km/t. Dog uden sit elskede fotoudstyr, og da han med garanti ikke vil slippe det, vil Vinne, der vist ledsager ham, få sig nogle billeder af flugt og nedlæggelsen af Henrik, som hun formodentlig ved salg vil kunne leve godt af resten af sine dage.


Kim Jespersen
#26

Commented 08/05-2012 at 12:00 by Kim Jespersen

#16 Han jeg kender skulle sidde ude på isen og observere drøvtygning (tælle antal gange osv), på et tidspunkt har han en fornemmelse af der er noget bag ham, han vender sig om og se en tyr i øjnene:) Den var meget fredelig og gik sin vej.




JH
#27

Commented 08/06-2012 at 00:02 by JH

Jeg takker for ordene til historien her !

Jens: Jeg havde heller ikke turde, eller er for klog til at lave sådan noget, hvis der er små unger i nærheden.

Vinni og jeg var en tur på Dovre igen 4 - 5 dage senere end episoden her, efter vi havde været en tur i Jotunheimen.

Jeg fik den fremragende idé, synes jeg selv , at vi kiggede efter nogle gamle turist-plakater med ture o.s.v., hvor man bl.a. havde de guidede ture ind til okserne med på.
Der kunne vi se, at turene startede ved 2 navngivne steder. Sådan en tur koster i øvrigt 400 - 500 NKR. / snude.

Vi lod "Grønebakken" være vores startsted, præcis som det var på en af turene.
Madpakker, tøj, drikke, fotoudstyr o.s.v. blev pakket, og så forlod vi bilen ved "Grønebakken" ved 15.-tiden.
Det var en ret hård tur op af fjeldet, og vi gik vel op ad i ca. 1,5 time, før end det lige som fladede lidt ud. Det er skidt med min dårlige kondi, og Vinnis er ikke meget bedre, tør jeg godt fortælle
Hver gang man rundede en højderyg, kunne man se 500 - 1000 m. frem til den næste højderyg, og vi håbede hver gang, at det var den sidste vi kunne se, inden vi kom op hvor udsynet blev større, og man kunne "scanne" større områder med kikkerten.
Da vi endelig nåede op på et af de store plateauer blev vi belønnet med synet ( gennem kikkerten ) til ca. 20 okser der gik nogle km. væk. Der var store tyre, køer, unge dyr og også 3 helt små kalve fra i år.
Vi gik i deres retning. Da vi kom nærmere og man bedre kunne se hvordan terrænet så ud, kunne vi se, at okserne var spredt i et område på ca. 1000 X 200 meter, og at der var masser af små dale / sprækker, som okserne ind i mellem forsvandt ned i.

Det hele endte med, at vi aldrig løsnede et eneste skud. Vi sad bare på ca. 300 meters afstand, til de nærmeste, var de på et tidspunkt, og nød synet.
De små legede bl.a. i sneen, og fik faktisk nogle af de voksne til at lege med dem i sneen. Det var en fin oplevelse.
Generelt var okserne bare fantastiske at se på dér på fjeldet i et skønt lys.

Det var det skønneste aftenlys, og endda et fedt modlys, som okserne så fantastiske ud i, men i det terræn, og med de små dér, skulle jeg / vi ikke ligge et sted uden at ha`overblikket, og så at der pludselig kommer sådan en tyr op blot 20 - 30 meter fra mig / os.

Sådan er det nogle gange. Men det var alligevel en fed eftermiddag / aften, og vi var bestemt ikke skuffede da vi nåede ned til bilen ved 23-tiden, godt ømme i benene

Jørgen: Ja, Vinni lokkede gevaldigt m.h.t. at jeg skulle tættere på, hun ville vist gerne ha` haft de billeder, hvor jeg har et horn i r....

Kim: Jeg vil huske din historie her, til næste gang jeg besøger okserne.
Nævnes skal det dog, at jeg er meget påpasselig, med også at se mig tilbage


Søren Nancke
#28

Commented 08/06-2012 at 12:16 by Søren Nancke

Fed historie og billeddokumentation, Henrik.
Din efterfortælling i #27 kan jeg følge 100%, bare det at sidde og nyde er sgu ligeså stor en oplevelse som at få billedet. Top Dollars.
Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme op til det høje nordjylland



JH
#29

Commented 08/06-2012 at 16:59 by JH

Jeg er glad for at jeg har kunnet stå for underholdningen til madpakken, Søren

Ha` nu en god tur over i det mørke


Kim Jespersen
#30

Commented 08/27-2012 at 22:27 by Kim Jespersen

Når man sådan opsøger potentielt farlige dyr at tage billeder af må man tage visse forholdsregler. Det er som udgangspunkt altid en god ide at fortælle andre om sine planer for rute osv. En anden god ide ville være at have en ven med (vær ikke alene). Jeg har ofte begivet mig ud på ture i sydøstasien alene, hvilket ikke er det smarteste.

I tråd med et besøg på potentielt farlige biotoper dukkede der et link op på birdforum den anden dag

http://www.guardian.co.uk...


JH
#31

Commented 08/28-2012 at 16:32 by JH

Det var dog en grim historie om den Bjørn og dens føde, Kim

Og jeg havde jo Vinni med i år
Jeg har dog også tit været alene afsted, og du har ganske ret i at man virkelig skal tænke sig om, når man er ude i den store natur og ikke mindst når man er alene der ude.
Sådan en brækket ankel, eller noget, langt ude i en stor svensk skov, er heller ikke at spøge med.
Hvis jeg ikke er 100 % tryg ved de elve jeg bader i når jeg er afsted, går jeg heller aldrig ud i dem. Så foregår badet siddende, ofte på en stor sten, mens jeg "bruser mig" med en 1 1/2 L flaske, alt i mens myggene får aftensmaden


Jan Fischer Rasmussen
#32

Commented 08/29-2012 at 10:10 by Jan Fischer Rasmussen

Man skal være forsigtig... tænk bare på David Hunt



Kim Jespersen
#33

Commented 08/29-2012 at 10:24 by Kim Jespersen

#33 Aner ikke hvem David Hunt er... hvad er der sket med ham?


Kim Jespersen
#34

Commented 08/29-2012 at 10:25 by Kim Jespersen

#32 sorry


Jan Fischer Rasmussen
#35

Commented 08/29-2012 at 10:25 by Jan Fischer Rasmussen

Fra: http://www.overlandtravel...


"David Hunt, had been killed and partly eaten by a Tiger. He had been in charge of a ‘birdwatching group’ which was exploring this same park when this an unfortunate incident took place . . Rumors were rife as to how and why this had happened. My information is as follows. Apparently David Hunt and his group were on their way back to Dhikala after a walk, accompanied by their guide, when they came across fresh tiger tracks. At the same time they also noticed an interesting owl. David Hunt said he wanted to stay and photograph this bird so told his guide and group to continue back to the camp while he tried to get some photos. My informant is of the opinion that he was perhaps more interested in the fresh Tiger pugmarks, but be that as it may… For whatever reason, several minutes after his companions had left the birdwatcher came across a large male tiger and thinking he was in no danger started taking pictures of this animal. The tiger then attacked and killed him.
Much later the film from this camera was developed and the pictures from it showed a tiger pacing up and down in front of the naturalist before eventually attacking – the last photo is said to show a ‘blurred’ tiger charging…. . . My personal opinion based on my own experience with tigers is that, for whatever reason, this animal became annoyed and then charged. This particular tiger was known to be aggressive. I also suspect that the noise made by the camera (In those days most cameras made a distinct whirring noise as the film was wound on ) was part of the reason the tiger attacked and of course animals will only take so much disturbance anyway. I then think David Hunt turned and ran which is the last thing you should do, though much easier said than done…."


Jan Fischer Rasmussen
#36

Commented 08/29-2012 at 10:27 by Jan Fischer Rasmussen

Han blev dræbt i Corbett NP i Indien, der florerer en del lidt forskellige historier om de nærmere omstændigheder, men at han blev dræbt af en tiger i Corbett står fast


Kim Jespersen
#37

Commented 08/29-2012 at 10:32 by Kim Jespersen

aww, Det lyder også lidt vildt at guiden lader ham være alene i tiger område, men har var jo godt nok leder af gruppen.



Jan Fischer Rasmussen
#38

Commented 08/29-2012 at 11:00 by Jan Fischer Rasmussen

Det får han så heller ikke lov til i alle variationer af historien - jeg ved ikke hvilken, der er den korrekte...


Jan Fischer Rasmussen
#39

Commented 08/29-2012 at 11:02 by Jan Fischer Rasmussen

I en anden, jeg har hørt, går han bare lidt væk fra gruppen (ind i et krat ved stien) for at undersøge, hvorfor nogle småfugle skælder ud (han/gruppen mener, at de har fundet en ugle, men det var åbenbart en tiger).



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker