Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Experiences

Glade sommerdage og et skybrud

07/17-2012 at 14:50

Ole Andersen Ole Andersen writes::  Under et smålandsk ophold før og hen mod midsommer fandt jeg en larvekoloni af Kirsebærtakvingen. Dyrene var endnu ret små, sad i tre plamager i en elm og havde ikke helt de karaktertræk, man kender fra arten. Men noget sagde mig, at de var værd at kigge på, de havde dagsommerfugletræk og gode torne og var meget sultne. Sammenlagt var der 80-90 larver. Derfor tog jeg en portion med hjem (elmen stod i stengærdet lige ved huset), og det kommende hudskifte gav mig vished om, at jeg havde fundet larver af kirsebærtakvingen!
Author: Ole Andersen

Ole Andersen
#1

Commented 07/17-2012 at 15:30 by Ole Andersen

Elmen, hvor larverne sad, var tilgængelig fra den anden side af stengærdet. Og netop dagen før, jeg opdagede larverne, var græsset blevet slået, så jeg nu ubesværet kunne bevæge mig frit derinde. Det gav også adgang til den flora, som ugenert havde vokset langs stengærdet - ihvertfald nogle dage! For driftformen er sådan, at når græsset er tørt og kørt hjem, lukkes køerne ind og gumler rent, hvad der måtte være tilbage af strå på marken, og afribber næsten alt grønt langs stengærdet. Så lukkes det igen af, hvidkløveren dukker frem osv. osv.
Heldigvis sad larverne så højt oppe, at jeg ikke frygtede for at de skulle ende i køernes maver. Da jeg kom til Hinshult i 1973, var Bengt og Gunilla travlt beskæftiget med deres 35 malkekøer. Nu har de to sønner overtaget driften, og der er kommet kødkvæg på marken - de gider ikke malke om morgenen! Bengt kan ikke holde sig fra køerne, og vi taler somme tider om de gamle racer, som vi har i erindringen og jeg til og med på gammel 8 mm film!
De "nye køer" sætter jeg også pris på. De sørger for, at jeg stadig har god udsigt fra skrivebordet hen over hagmarken. Uden køerne ville marken hurtigt gro i krat.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#2

Commented 07/17-2012 at 15:35 by Ole Andersen

Her er larverne kun nået til omtrent halv størrelse

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#3

Commented 07/17-2012 at 15:37 by Ole Andersen

Ligeså her. I sidste fase spreder de sig mere over værtsplanten.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#4

Commented 07/17-2012 at 15:45 by Ole Andersen

Nu er de ved at være kornfede. Selv om jeg jo havde mln egen besætning at passe hjemme, kiggede jeg jævnligt over til larverne i elmen.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#5

Commented 07/17-2012 at 15:51 by Ole Andersen

Jeg overværede et par gange angreb af snyltehveps i larvekolonien. Larverne forsøger at undgå at blive stukket ved at vrikke med kroppen og vride sig. Det var altid denne hveps, jeg så, og såvidt jeg kan vurdere er det samme art, jeg senere klækkede ud, herom senere.
Og selvfølgelig - artsforslag modtages med tak!

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#6

Commented 07/17-2012 at 16:00 by Ole Andersen

Jeg havde i sidste ende ansvar for 26 larver. Det var blevet Midsommer, og den kan jo være festlig i Sverige. Men jeg er en venlig mand, som også engang imellem er hjemme for at hilse på hustru og hund - og også gerne ville overvære en dansk Skt. Hansaften blandt noble mennesker, så jeg tog på en uges "ferie" i Danmark sammen med larverne!
Fra den 23. juni og et par dage frem satte larverne sig til forpupning i toppen af larveburet.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#7

Commented 07/17-2012 at 16:04 by Ole Andersen

Ikke alle larver nåede frem til forpupning. Et par stykker døde undervejs af årsager, jeg ikke kender. Og fire indskrumpede væsener blev samlet op i selskab med en kokon, formodentlig en kokon som indeholder en kommende snyltehveps.

Author: Ole Andersen


Tubas Løkkegaard
#8

Commented 07/17-2012 at 16:06 by Tubas Løkkegaard

Godt arbejde, flot tråd. Venter spændt på mere


Ole Andersen
#9

Commented 07/17-2012 at 16:08 by Ole Andersen

1. juli tøffede jeg tilbage til Småland og var straks midt i herlighederne. En morgenhare.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#10

Commented 07/17-2012 at 16:17 by Ole Andersen

Er man flittig om morgenen, kommer man godt igang. Gederams er vistnok den plante, som på svensk har flest navne. Og siger man "gederams" til en svensker, tænker han/hun på en helt anden blomst...
Tak, Tubas, der er da også lige et par billeder til.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#11

Commented 07/17-2012 at 16:21 by Ole Andersen

Den hvide vipstjert er altid lige ved, på hustaget, på engen, på grusvejen - og altid i løb efter guf. Her er bl.a. en græshoppe havnet i næbbet ude på marken, mens koen gumler løs i baggrunden.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#12

Commented 07/17-2012 at 16:28 by Ole Andersen

Morgenen er god til fugle og dyr. Men i den bedste sommertid kan man allerede ved syv-otte-tiden skifte over macrooptik. Og så igen om natten - for at jagte dyr ved lyset. Somme tider bliver det dramatisk. Jeg havde tænkt mig at skyde på en smaragdmåler nær vinduet. Og vupti - helt uventet blev den overfaldt af en edderkop. Det skete i samme brøkdel af et sekund, jeg trykkede af. Og skarpt blev det ikke.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#13

Commented 07/17-2012 at 16:34 by Ole Andersen

Det er en snubletrådsedderkop. Den arbejder hurtigt og effektivt. Når den har sikret sig en madpakke, bliver ofret trukket ind i edderkoppens hule -her stritter vingerne ud!

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#14

Commented 07/17-2012 at 16:37 by Ole Andersen

Det var så den natsværmer! Smaragdmåler er et smukt dyr, så her viser jeg et andet eksemplar, som har været mere heldig.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#15

Commented 07/17-2012 at 16:47 by Ole Andersen

Man kan også dø uden at løbe ind i en edderkop!
Blødvinger har ikke fine fornemmelser. Da jeg så disse to i nælden, lignede det et par biller ifærd med det sjove i missionærstillingen, men det kan jo ikke passe. Så kunne jeg godt se, at en kollega blev ædt ved højlys dag!
Jeg har Hans Gønges ord for, at det er en Cantharis livida var. rufipes ifærd med at aflive en artsfælle med et strubebid.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#16

Commented 07/17-2012 at 17:02 by Ole Andersen

Lørdag hen mod aften blev himlen mørk og varslede regn. Det holdt også stik. På et døgn fik vi brutalt 1/4-1/3 af årets nedbør!
Det er ikke godt for et gammelt hus, kun godt at jeg var der. De næste par dage blev der luftet ud, rimpet sammen, klatret på tag.
Søndag aften fandt jeg endnu en portion vandskadet udstyr, jeg havde overset - en samling gamle puder og tæpper i en stor kurv. Næste dag blev de luftet i den gode varme og blæst. Som macrofotograf er jeg ikke nogen stor beundrer af blæst, men her kom den tilpas. Og så steg en lris ned fra himlen og sugede i sig af den sure saft, både fra røde og blå tæpper. Helt uventet, det er mit første møde med arten i Småland. Stor skimmerfjäril, som den hedder her, var indtil for nylig blot et noget sjældent dyr i Skåne.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#17

Commented 07/17-2012 at 17:11 by Ole Andersen

Ikke mindre fantastisk er det, at jeg på en grusvej ved Grönild nogle få km fra Hinshult nogle få dage senere så en Iris sidde på vejen. Pudsigt nok traf jeg lidt senere tre danske sommerfuglefolk, som havde svært ved at tro på mln historie, men så kunne jeg vise dem billeder fra kortet! Jeg nænnede ikke at afsløre, at jeg et par dage tidligere samme sted, hvor vi talte sammen, havde misset en mosehøsommerfugl.
Det er mindre underligt, at sommerfuglefolk mødes her - det er en berømt strækning blandt entomologer.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#18

Commented 07/17-2012 at 17:14 by Ole Andersen

En gaffelhale med sin nys afskudte hud, som senere blev indtaget til frokost - ikke af mig, men larven. Det har jeg før hørt om, er der mon en forklaring...?

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#19

Commented 07/17-2012 at 17:17 by Ole Andersen

En grøn snude-halløj på pil. Et lille, men fantastisk dyr at kigge på.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#20

Commented 07/17-2012 at 17:34 by Ole Andersen

Ikke to morgen- og aftenhimle var ens. Og så kan jeg godt li at lave underlige billeder, så rigtig naturfotograf bliver jeg vist aldrig...

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#21

Commented 07/17-2012 at 17:37 by Ole Andersen

Nå, men pupperne var igang med at klække. Mest i dagens tidlige timer, over nogle få dage.

Author: Ole Andersen


Helle Krogsgaard
#22

Commented 07/17-2012 at 17:38 by Helle Krogsgaard

Ved ikke, om der er nogen definition på, hvad en rigtig naturfotograf er Spændende arter, du har på din matrikel.


Ole Andersen
#23

Commented 07/17-2012 at 17:40 by Ole Andersen

Det jomfruelige dyr er en skønhedsåbenbaring

Author: Ole Andersen


Tubas Løkkegaard
#24

Commented 07/17-2012 at 17:40 by Tubas Løkkegaard

Ole er bare beskeden, han er en rigtig naturfotograf, men til tider med en hang til absurditeter
Men nu bliver tråden ekstra spændende

Hvor er den smuk


Ole Andersen
#25

Commented 07/17-2012 at 17:56 by Ole Andersen

En af de mere talrige takvinger, Nældens t. - Nässelfjäril, er igang med pardannelse i den lave aftensols stråler på stengærdet.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#26

Commented 07/17-2012 at 17:59 by Ole Andersen

Humlebillen er ikke er til pjat. Det ser bare ud, som om den vinker fra klokkeblomsten...

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#27

Commented 07/17-2012 at 18:03 by Ole Andersen

Så er der Argus-tid, og stribet torskemund er en pæn kulisse til alle insekter.

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#28

Commented 07/17-2012 at 18:04 by Ole Andersen

Hedelyng er heller ikke så ringe

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#29

Commented 07/17-2012 at 18:07 by Ole Andersen

En flodguldsmed er det vist..

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#30

Commented 07/17-2012 at 18:12 by Ole Andersen

Allerede om en måned er det slut, så samles de for alvor på trådene. Svaler bryder sig ikke om træer. Hvad gjorde de før telegrafer og telefoner og højspændinger..? Og hvad gør de nu med nedgravede fiberbånd og jeg ved ikke hvad..?

Author: Ole Andersen


Ole Andersen
#31

Commented 07/17-2012 at 18:35 by Ole Andersen

Jeg slutter tråden, selvfølgelig med en tak til de af jer, som har kigget med, og med et regnskab for de 26 larvers skæbne.
Denne snyltehveps dukkede op i larveburet. Jeg havde lagt fire døde larver med hver en tilhørende kokon til side (og de er endnu ikke udklækket..)
Der sad så to pupper tilbage i larveburet, og jeg havde regnet med, at de var døde. Men så klækkede den ene af dem, og pudsigt nok samme eftermiddag sad der en snyltehveps og teede sig derinde. Det fattede jeg ikke helt, så alle visne blade blev gennemgået, ingen kokon lod sig finde. Så var der jo kun et sted tilbage, den allersidste puppe, og den havde boret sig ud derfra, så det ikke kunne ses udefra!
Indtil videre vælger jeg at tro, at det er samme art som de fire kokoner. Også utroligt, at larven har haft kræfter til en forpupning - og så blev snydt.
Af de 26 larver omkom 2 undervejs (misvækst, sygdom), 4 blev fundet som indskrumpede kadavere i selskab med hver sin kokon, 1 stk. nyklækket dyr blev aflivet som krøbling, og der kom en snyltehveps ud af den sidste puppe. Resultat blev, at 18 smukke sommerfugle vendte tilbage til det åbne land og forhåbentlig kan være med til at sikre, at arten også trives fremover.

Author: Ole Andersen


Frank Joe
#32

Commented 07/18-2012 at 07:07 by Frank Joe

Trods dramatikken en romantisk og smukt illustreret beretning - en rigtig "Morten Korch"


Margaretha Liebmann
#33

Commented 07/19-2012 at 19:09 by Margaretha Liebmann

Ole, mange, mange tak for din sommerfortælling og herlige billeder - opløftende i det våde sommervejr. Og et ekstra for madrasbetrækket i #16, det mindede mig om min mormors hestehårsmadras .


Lars Andersen
#34

Commented 07/19-2012 at 19:59 by Lars Andersen


I indlæg #5 er det en Snyltehveps i slægten Ichneumon man skal lede, og nok også den i #31 indlæg??


Finn Jensen
#35

Commented 07/20-2012 at 21:24 by Finn Jensen

Flot serie og fortælling. Tak for den.


Jens Stolt
#36

Commented 07/20-2012 at 22:24 by Jens Stolt

God historie Ole.
Dejligt at se så mange4 forskellige dyr.
Og hvor mon du slap dem ud?



Ole Andersen
#37

Commented 07/20-2012 at 22:56 by Ole Andersen

Tak for kommentarer.

#33: Ja, det er kun udmærket, når lidt af husets inventar kan indgå i beskrivelsen. Somme tider lokker jeg også en gedehams eller nogle fluer til at optræde på kanten af de gamle kopper, ved anvendelse af sukker eller osteskorper, i håb om af de gamle koppers karakter afsløres i billedet...

#34: Det er jeg absolut enlig i. Problemet er bare, at artsudvalget er kaotisk stort!

#36: Larve-eventyret blev udført som familiesammenføring. De blev jo fundet i en elm lige ved huset, og blev stort set sat ud samme sted. Det utrolige var, at det kun blev mig forundt een gang at opleve selve det magiske øjeblik, da dyret brød ud fra puppen, selv om jeg ofte var nær larveburet i de tidlige timer, da de fleste klækkede. Måske sad jeg og skrev rapport - og kiggede engang imellem derhen - og vupti - en ny var fremme og sad på sin puppe, allerede med vingerne blæst op.

Og jeg har stadig fire kokoner af snyltehveps, som venter på at afsløre indholdet...



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker