Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Photo

Selektiv støjreducering og sharpening

03/28-2012 at 22:23

Christian Nielsen writes::  På opfordring prøver jeg at forklare hvordan jeg støjreducerer og giver sharpening. Om metoden er korrekt, vil jeg ikke garantere.
Såvidt muligt, får alle mine billederne denne omgang, uanset anvendt ISO tal. Når man kan fjerne støjen, omend den er minimal, så syntes jeg man skal gøre det. Metoden har jeg delvis "lånt" og delvis udviklet selv.

Først skal vi have fat i et billede. Det primære kriterie, for at det kan bruges, er at billedet har et skarpt motiv (I mit tilfælde fugle) og nogle out-of-focus områder. Som eksempel har jeg valgt en Mosehornugle, som jeg har croppet mere, end jeg normalt ville (For at få lidt mere støj frem). Billedet er åbnet i ACR, hvorefter det har fået rettet WB og er croppet. Derefter er det åbnet i PS og har fået rettet levels.
Author: Christian Nielsen

#1

Commented 03/28-2012 at 22:30 by Christian Nielsen

Ude i værktøjspaletten vælges jeg "Quick selection tool", som jeg bruger på fuglen, hvor billedet fylder hele skærmen. Værktøjet er meget effektivt og nemt at bruge. Man trykker bare på fuglen og "kører" rundt på den.

Author: Christian Nielsen


#2

Commented 03/28-2012 at 22:38 by Christian Nielsen

Derefter zoomer jeg ind til 100-400% for at få alle kanterne 100% afmasket. Der er forskel på hvordan værktøjet arbejder, alt efter hvor meget der er zoomet ind. Jeg bruger det altid i 300%. Kommer man til at ramme baggrunden, som ikke skal afmaskes, så kan man holde Alt-knappen nede og derved fjerne afmaskningen, istedet for at tilføje.
Jeg bruger normalt værktøjet med en radius på 5-30. Også her er der forskel i hvordan det virker.
I enkelte tilfælde kan "Quick selection tool'en" ikke regne ud hvad man vil, og det kan derfor være nødvendigt at supplere med "Lasso tool" (Husk at holde Shift-knappen nede, mens det bruges)

Author: Christian Nielsen


#3

Commented 03/28-2012 at 23:03 by Christian Nielsen

Det er vigtigt at man er omhyggelig med afmaskningen - det er her forskellen ligger.
Når hele fuglen er afmasket kommer det næste step, som udover afmaskningen, er meget vigtigt.
Først vælger jeg Select I hovedmenuen > Modify > Expand
Herefter vælger jeg 1 pixel (Stort set altid denne værdi, medmindre billedet er ubeskåret - så kan 2 være bedre)
Derefter zoomer jeg billedet til 100% view og vælger "Refine Edge". Som udgangspunkt bruger jeg værdierne: 5, 5, 5, 5 og 0

Author: Christian Nielsen


#4

Commented 03/28-2012 at 23:06 by Christian Nielsen

Disse værdier er altafgørende for det færdige resultat. Ud fra det givne udgangspunkt begynder jeg så at ændre værdierne, og samtidige kigge ændringerne i 100% view. Pointen er at få en god overgang mellem fugl og baggrund, og man må derfor prøve sig frem med værdierne, mens man kigger på billedet.

I det givne eksempel virker disse værdier på billedet. Det er meget forskelligt fra billede til billede, hvilke værdier der er gode, så her må man prøve sig frem - og være ommhyggelig!

Author: Christian Nielsen


#5

Commented 03/28-2012 at 23:09 by Christian Nielsen

Jeg trykker ok til refine edge og tryker Ctrl+c. Herefter trykker jeg Ctrl+v, hvorefter den afmaskede ugle kommer frem ude i Layer-box, i højre side. Jeg vælger baggrunden.

Author: Christian Nielsen


#6

Commented 03/28-2012 at 23:16 by Christian Nielsen

Når baggrunds-laget er valgt, vælger man Filter i hovedmenuen > Noise > Reduce noise
I boksen vælger man følgende værdier: 9 i Strenght, 0 i Preserve Details, 35% i Reduce Color Noise og 0 i Sharpen Details.
Derefter klikker man OK, og ser resultatet. Hvis man stadig har lidt støj tilbage er der to muligheder: Enten at give den en omgang mere NR, som ovenstående, MEN med 0 i Reduce Color Noise, for ikke at fjerne for meget saturation.
Ellers kan man give en omgang Gaussian Blur, som også findes i Filter. Her bruger jeg normalt kun 1,0 pixel - Pas på med blur i højere værdier, det kan ødelægge overgangen, som vi lavede tidligere.

Author: Christian Nielsen


#7

Commented 03/28-2012 at 23:20 by Christian Nielsen

På mit eksempel vælger jeg at give første omgang NR med 35% i Reduce Color Noise. Derefter kan jeg give en omgang NR mere med 0 i Reduce Color Noise eller en omgang Gaussian Blur (Eller begge, hvis det ser godt ud???) - Jeg vælger Gaussian blur for artiklens skyld ))

Author: Christian Nielsen


#8

Commented 03/28-2012 at 23:24 by Christian Nielsen

Derefter går jeg over i historik-vinduet, som jeg har i højre side. Jeg trykker på "Paste", mens jeg kigger på billedet. På den måde kan jeg se forskellen på billedet, fra før det fik NR og Blur og til bagefter. Jeg skifter frem og tilbage et par gange, for at se om det ser naturligt ud, altså overgangen mellem baggrund og ugle. Hvis det gør det, så kører vi videre - hvis ikke, så sletter jeg Refine edge og fremefter, hvorefter jeg går tilbage og laver en ny Refine Edge. I mit eksempel har jeg lavet en god Refine Edge og overgangen er god.

Author: Christian Nielsen


#9

Commented 03/29-2012 at 00:07 by Christian Nielsen

Nu har vi fjernet alt støj i out-of-focus området, mens vi har bevaret alle de fine detaljer i uglen. Denne metode til støjbehandling hænger på en måde sammen med Sharpening af billedet, så det er vores næste skridt.

Formålet med dette billede er at bruge det på NP, så derfor skal det være i 1050 eller 1200. Vi vælger 1050. Før vi nedskalerer billedet, er der et par steps vi skal igennem.



#10

Commented 03/29-2012 at 00:13 by Christian Nielsen

NB: Efter et computer-problem, hvor jeg måtte starte forfra, er jeg nu igang med resten af artiklen. Det kan være at der er en lille forskel, da jeg er startet forfra.

Vi vælger nu uglen ude Layer-vinduet, fordi vi kun ønsker at sharpe den, ikke baggrunden. Herefter går vi op og vælger Image i hovedemenuen > Mode > LAB color. Du bliver herefter spurgt om du vil Flatten image, og trykker nej! (Om advarslen har noget på sig ved jeg ikke - det virker ikke sådan)
Årsagen til at vi gør dette, er for at undgå halos og artifakter under sharpness-delen.
Ude i højre side, i "Channels" vinduet, vælger vi Lightness channel.

Author: Christian Nielsen


#11

Commented 03/29-2012 at 00:21 by Christian Nielsen

Nu skal vi have nedskaleret billedet og givet sharpening. Det gør vi i to step. Vores endelig mål er 1050 og derfor vælger vi Image > Image Size og gør billedet DOBBELT så stort som vi ønsker det i sidste ende. Det vil altså sige 2100 pixels på den længste led.

Author: Christian Nielsen


#12

Commented 03/29-2012 at 00:25 by Christian Nielsen

Derefter går vi op i Filter > Sharpen > Smart sharpen.
Mængden er sharpening er selvfølgelig forskellig fra billede til billede. Det første step vi giver er en hård omgang sharpening. Denne gang giver jeg et sted mellem 0,2-0,3 i radius og 100-200% i Amount. Husk at vælge More accurate og "Lens Blur" - det er ikke standard

Author: Christian Nielsen


#13

Commented 03/29-2012 at 00:30 by Christian Nielsen

Herefter nedskalere vi billedet til den endelig størrelse, på samme måde som før. I dette tilfælde gør vi det 1050 pixels på længste led. Det halve af før.
Herefter giver vi sidste omgang sharpening. Også Smart sharpen denne gang, bare med en meget finere mængde sharpen. Her bruger jeg 0,1 i Radius og 20-100% i Amount

Author: Christian Nielsen


#14

Commented 03/29-2012 at 00:32 by Christian Nielsen

Som det allersidste step, skal vi have billedet tilbage i RGB color, og det gøres i Image > Mode > RGB color. Igen giver den en advarsel, og som før, trykker du Don't Flatten Image.

Author: Christian Nielsen


#15

Commented 03/29-2012 at 00:37 by Christian Nielsen

Det færdige billede (Her vises det kun i 800x800, så jeg har lagt det i mit personlige galeri, for at i kan vurdere)

Author: Christian Nielsen


#16

Commented 03/29-2012 at 00:43 by Christian Nielsen

Her kan man se forskel. Billedet er taget ved ISO 400 og rimelig korrekt eksponeret, så støjen er begrænset. Alligevel kan man få en helt ren baggrund. Ved højere ISO tal giver det selvfølgelig mere mening

Author: Christian Nielsen


#17

Commented 03/29-2012 at 00:45 by Christian Nielsen

Vi har nu støjreduceret baggrunden, ikke fuglen. Derefter har vi sharpnet fuglen, ikke baggrunden. Det giver en skarp fugl og en ren baggrund og ser flot ud )))

Er der nogle spørgsmål er kommentarer, så vil jeg meget gerne høre dem her i tråden
Og gerne se jeres eksempler, hvis nogle kan bruge metoden og forklaring


#18

Commented 03/29-2012 at 00:50 by Christian Nielsen

Link til billedet i fuld størrelse: http://www.naturephotos.d...


Anders Nielsen
#19

Commented 03/29-2012 at 13:30 by Anders Nielsen

Det er en rigtig god beskrivelse. Jeg går ud fra, at det er OK, jeg følger op med et lille tip.

Hvis man har en lidt ældre udgave af Photoshop kan det være en god ide at lave støjreducering to gange efter hinanden med indstillingerne: Strength: 7-10, Preserve Details: 10 og Reduce Color Noise: alt efter billedet. Hvis ikke der lige er lidt i preserve details, kan man nemlig komme ud for, at støjreduceringen "klumper" i et jævnt mønster og dermed på sin vis selv bliver en form for støj - om det også er gældende i nyere versioner ved jeg ikke (jeg bruger CS2).

Mvh. Anders


#20

Commented 03/29-2012 at 17:24 by Christian Nielsen

Anders, tråden er lavet for at dele tips, så selvfølgelig er det okay
Jeg har ikke bemærket det du nævner i PS5, men jeg kunne lige prøve at se, om der er en forskel ved lejlighed. Tak for det!


Tubas Løkkegaard
#21

Commented 03/29-2012 at 21:47 by Tubas Løkkegaard

Flot gennemgang. Super

Så vil jeg også komme med et tip:

Har man isoleret, og vil blurre baggrunden, er det bedst at klippe motivet i stedet for at kopiere.

I eksemplet her vil uglen i baggrundslaget brede sig ud i baggrunden, hvis den er kopieret til et nyt lag. Er den klippet til et nyt lag kan den ikke brede sig.


JH
#22

Commented 03/29-2012 at 21:48 by JH

Du skal ha` ros for arbejdet du har lagt i den fine artikel her, Christian !


#23

Commented 03/29-2012 at 21:48 by Christian Nielsen

Mange tak, Tubas. Det er nok derfor blur er et problem. Vil du forklare helt præcist hvordan man gør det, som du foreslår? Jeg er lidt i tvivl


#24

Commented 03/29-2012 at 21:49 by Christian Nielsen

#22 Tak Henrik. Kunne en pro, som dig, få noget ud af det?


Tubas Løkkegaard
#25

Commented 03/29-2012 at 22:22 by Tubas Løkkegaard

Ja, masser af ros, og vi må lave mere af den slags.


Tubas Løkkegaard
#26

Commented 03/29-2012 at 22:23 by Tubas Løkkegaard

Her er emnet kopieret, og den røde firkant breder sig ud i den grønne baggrund

Author: Tubas Løkkegaard


Tubas Løkkegaard
#27

Commented 03/29-2012 at 22:26 by Tubas Løkkegaard

Her er emnet klippet (højreklik på markeringen > klip/cut) blurret er rent.
Det er vigtigt at have lavet en kopi af baggrundslaget da den blurrede kant vil være gennemsigtig.

Håber det hjalp

Author: Tubas Løkkegaard


Palle Sørensen
#28

Commented 03/30-2012 at 11:08 by Palle Sørensen

Jeg har nu prøvet at gøre det fuldstændig efter tråden her, og jeg må sige det var ikke svært at følge den. Jeg nøjedes med en gang støjfjerning og 2 gange sharpening, lavede den i 1050 pix, så den kan ikke lægges op her, men jeg lægger den op i artsgalleriet.
Det tager sin tid når man fedter med det, men resultatet er jo meget bedre end det var.
En god ide når specialister på hvert sit felt samarbejder og deler viden, - tak for det.


#29

Commented 03/30-2012 at 12:31 by Christian Nielsen

Palle, jeg er glad for du kunne bruge tråden. Du har ret, man kommer hurtigt til at fedte med det. Men har man gjort det 100 gange, så går det lidt lettere. De tre vigtigeste step er at afmaske den pænt med Quick selection, finde de rigtige værdier i refine edge og endelig give den rigtige mængde sharpening


Finn Jensen
#30

Commented 04/02-2012 at 21:29 by Finn Jensen

Tak for den meget fine gennemgang. Det er rigtig godt og inspirerende.


Ole Nørholm
#31

Commented 04/05-2012 at 07:53 by Ole Nørholm

dette eren fin gennemgang og det er altid lækkert at høre, hvordat andre griber det an - vi skal jo konstant udvikle os.

God påske

Ole


Michael Hansen
#32

Commented 04/26-2012 at 08:56 by Michael Hansen

Hej Christian! Fin gennemgang af den måde du efterbehandler dine billeder. Jeg synes umiddelbart at det ser ud som om jeg kan finde ud af det . Skal snart i gang med at få processen ind under huden så den sidder fast på ryggen. Tak for det!!! MVH Michael Hansen


Palle Sørensen
#33

Commented 06/14-2012 at 12:32 by Palle Sørensen

Christian, du burde måske prøve at flytte denne tråd over i artikler, hvor den hører hjemme, ellers går den jo i glemmebogen hvis der ikke er nogle kommentarer.
Den har hjulpet A.R. Ebbesen og undertegnede meget.

Jeg synes lige du skal se hvad jeg fik ud af en JPEG-fil fra 2009, som var beskåret i forvejen. Jeg har støjdæmpet baggrunden, givet den blur og skruet lidt ned for lyset. Forgrunden er skærpet, - og ærgerligt i dag at man ikke brugte RAW.
Venlig hilsen Palle

Author: Palle Sørensen


Martin Nystrup Rasmussen
#34

Commented 06/15-2012 at 00:50 by Martin Nystrup Rasmussen

Ov, Christian, det er da eksperttips, der vil noget. Flot gennemarbejdet "artikel".

Jeg er først lige begyndt at bruge PS Elements 10 til redigering (efter at have brugt Lightroom), og det ser ud til, at jeg kan bruge din fremgangsmåde. Eller det meste af den. Jeg tror ikke, at jeg kan konvertere billedet til LAB-color.

Hvad er formålet med at resize til dobbelt størrelse inden sharpening?

#33, Palle, mageløst flot!



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2022 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker