Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Photo

Hvor meget er der beskåret ?

12/18-2010 at 12:31

JH JH writes::  Hejsa

På baggrund af et spørgsmål vedr. hvor meget jeg har beskåret billedet her, der er oploadet i artsgalleriet, stiller jeg nedenstående spørgsmål.
Det er jo bestemt ikke første gang jeg eller andre har fået spørgsmålet vedr. hvor meget der er beskåret.

Original-billedet er i bredden 5184 pix.
Det er beskåret til 4824 pix. ( fra højre side ).
Det svarer til en besk. på 6,94 % i bredden.
Det er beskåret i 2:3-format, som det også er optaget i, altså er det også beskåret 6,94 % i højden.
Der er således 93,06 % tilbage af originalbilledet i både højde og bredde.
93,06 x 93,06 = 86,59 %, som er det der er tilbage af den oprindelige billedflade.

Nu er spørgsmålet om jeg kunne ha` set beskærings-%´en direkte et eller andet sted i mit redigeringsprogram, så jeg slap for at skulle ha` lommeregneren frem ?

Hilsen

Henrik

Author: JH

Margaretha Liebmann
#1

Commented 12/18-2010 at 18:07 by Margaretha Liebmann

Hej Henrik! Jeg tror ikke på det dér med lommeregner, mere om man synes det ser harmonisk ud selv. Og så skal man jo også regne med at andres opfattelse ikke nødvendigvis er den samme. Men det gyldne snit kan altid bruges.
Jeg ville nok have lidt mindre luft i venstre side.


JH
#2

Commented 12/18-2010 at 18:48 by JH

Hej Margaretha

Jeg tror du misforstår ..... det her handler slet ikke om komp. i optagelsen eller hjemme bag skærmen )


Margaretha Liebmann
#3

Commented 12/18-2010 at 19:50 by Margaretha Liebmann

Ja, det har jeg åbenbart - hvad mener du så?


JH
#4

Commented 12/18-2010 at 20:50 by JH

#3, Margaretha

Ja, jeg ved dårligt hvordan jeg skal forklare hvad jeg mener uden at gentage mig selv fra oplægget.

Men det handler om hvor meget der er beskåret væk af originalen, og ikke om hvordan der er beskåret m.h.t. komp. Og i relation dertil om der er en "hurtig og nem" måde, at aflæse det uden, at det egentlig manuelt skal beregnes )



Jesper H. Andersen
#5

Commented 12/18-2010 at 21:22 by Jesper H. Andersen

(Psst Margaretha! - det er fordi at Henrik er skolelærer, og så vil han gerne - matematisk - kunne udregne/bevise hvormeget billedet er beskåret....)

Nå, nu skal vi jo her i den søde juletid være gode ved hinanden, og der kan da også oft være tvivl/misfortolkning om begrebet: "her er et 100% croop",
som vel ud fra procentlæren egentlig er billedet i sin naturlige størrelse?
Men det bliver nok fortolket til at billedet er halveret?
Nå, de må dem med viden rede op på, jeg har travlt med logistik på højt plan!



JH
#6

Commented 12/18-2010 at 22:37 by JH

#5, Jesper

"Men det bliver nok fortolket til at billedet er halveret?"
Ja, halveret i bredden, men jo så ganske ofte også samtidig i højden = 25 % af det originale billede der er tilbage )




Jesper H. Andersen
#7

Commented 12/18-2010 at 22:51 by Jesper H. Andersen

og som er et 25% croop så?
Eller et 75% croop?



JH
#8

Commented 12/18-2010 at 23:11 by JH

Ja, det er jo spørgsmålet, Jesper )
Jeg ved ikke om det kaldes et 25 eller et 75 %-crop, og det er nok forskelligt fra person til person, og nogle ville givet kalde det et 100%-crop som du ganske rigtigt er inde på i #5 )


Rune Bjerre
#9

Commented 12/18-2010 at 23:17 by Rune Bjerre

Egentligt er det måske bedre at opgøre størrelsen som pixel x pixel. Jeg laver normalt bare et løst overslag når jeg skal sætte tal på et crop.


Siteadministrator
#10

Commented 12/19-2010 at 10:57 by Siteadministrator

Er du matematik-lærer, Henrik? Jeg tror ikke nogen andre går op i dine beregninger med to betydende cifre )
Nogen spørger "Er billedet beskåret?" - og så kunne svaret være enten "Nej", "Ja, ubetydeligt her eller der" eller "Ja, fra x gange y pixels til x1 gange y1 pixels".
Eller du/man kunne i feltet "Original filstørrelse" angive antal pixels inden nedscalering.



JH
#11

Commented 12/19-2010 at 13:19 by JH

#10, Frank
Ja )
Og ellers har du ret sammen med Rune.


Søren Langkilde Madsen
#12

Commented 12/19-2010 at 15:08 by Søren Langkilde Madsen

For mig er det virkeligt langt ude hvis man begynder at tænke i hvor meget man beskrærer og indirekte hvor meget man kan tillade sig at beskære.

Er der nogen der kan give en forklaring på hvorfor dette skulle være interessant på nogen som helst måde?

Hvis man tænker efter rationalet i denne diskussion så vil man forstå at den bare ikke holder. Det er svært at føre denne diskussion i et forum fordi disse oftest løber ud af en masse vildspor. Men prøv at tænke over faktorer som nye kontra gamle kameraer (få kontra mange pixels), fullframe kontra non-fullframe (mange kontra få pixels, forskellig pixeltæthed), billedbehandling, øgning af pixels via interpolation, en 300mm kontra en 600mm, telekonverter kontra ikke telekonverter o.s.v. o.s.v.

Hvorfor skulle det have nogen som helst interesse at forholde sig til hvor meget der er beskåret.
Jeg har forsøgt at finde et eller andet der måtte ha' sat disse tanker i gang, men den er svær at regne ud. Er det noget med at evnen til at frembringe gode billeder forveksles med en konkurrence om hvem der har den længste optik, den bedste telekonverter, hvem der er bedst til at billedbehandle? Handler det om at jo sværere det er at tage et billede, jo bedre er det?

Efter min mening så er der ingen som helst sammenhæng mellem hvor meget et billede er beskåret og hvor godt det er. Det har ingen interesse i forhold til at hjælpe hinanden på vej til bedre billeder og det har intet med billedkvalitet at gøre.

Et billede optages i et format/en mængde pixels. Så vurderes det, behandles, beskæres og til sidst tilpasses det efter det output hvor det skal benyttes. Det vil sige at man justerer billedet (inkl. pixelmængden) alt efter om man skal vise det på web'en, om det skal printes stort eller småt o.s.v.

Nå, beklager hvis "proppen sprang af" men jeg håber at denne tråd er et udtryk for at i keder jer her om vinteren. Det kan iøvrigt også være at det hele er en spøg og at jeg bare ikke har opdaget det endnu



Poul Pedersen
#13

Commented 12/20-2010 at 07:36 by Poul Pedersen

#12: Hvor meget et billede er croppet har da alt at gøre med hvor godt det er/kan blive?
Det er netop crop/digital zoom (kært barn har mange navne) som er det mange folk slås med at forstå, når de synes deres billeder enten er uskarpe eller har for meget støj.

#5: 100% crop er lidt en hybrid, for de 100% kommer af det "zoom-niveau" som er valgt når billedet vises pixelmæssigt 1:1 (dvs. 1 pixel fra kameraet vises som 1 pixel på skærmen).
Alle de andre procenter som der snakkes som er forhold imellem oprindelig pixelstørrelse og beskårne størrelser, hvilket er noget helt andet.

Til måle hvor godt et billede er sådan cirka, så bruger jeg ofte at måle antallet af pixels som motivet fylder, altså fuglen i dette tilfælde. Og har man en 60 pixels af en havørn, så er kvaliteten ikke så god, som når den fylder 300 pixels.
Denne størrelse er rimelig anvendelig, fremfor f.eks. "hvor tæt var du på?", da der er stor forskel på afstanden der skal til at få et rimeligt billede af f.eks. en fuglekonge og en havørn.

I min verden er det vigtigere hvad der er tilbage af billedet, end hvor meget der er smidt væk.


Jens Stolt
#14

Commented 12/20-2010 at 08:20 by Jens Stolt

Hvis man virkelig skal vurdere et billedes kvalitet har man brug for et 100% crop.
Dvs en stump af billedet vist i 1:1. Eller selvfølgelig hele billedet vist i 100%, men det kan jo være upraktisk at sende frem og tilbage eller uploade.




Jens Stolt
#15

Commented 12/20-2010 at 08:27 by Jens Stolt

ad 12.
Det kan betyde en del at vide, hvormeget der er croppet.
Fx et billede af en blåfugl med halvt udspredte vinger. Den kan man næppe få ind i DOF i 1:1 makro. Men hvis man går et skridt tilbage, og lader sommerfuglen fylde en mindre del af rammen er der dof nok. Man klipper så 800 pixels ud og uploader her. Folk tror så man har gjort et mirakel, hvis ikke man fortæller, hvormeget der er klippet ud.

En anden ting. Hvis man sælger billeder, har man brug for den fulde størrelse, og klippet af blåfuglen er så blevet for lille til at kunne sælges.


Lars Søjberg Madsen
#16

Commented 12/20-2010 at 09:46 by Lars Søjberg Madsen

100% crop er jo bare en forkortelse af "crop (beskæring) der muliggør visning af billedet ved 100% (fuld størrelse)". Et 75% crop vil derfor være en beskæring med efterfølgende præsentation ved 75%; jeg skærer 1000x1000 pixels ud af mit billede af nedskalerer det til 750x750 pixels inden præsentation. Det er ikke så svært.
En bedre betegnelse ville vel være et uskaleret udsnit/non-interpolated crop.
Det ene billedbureau jeg sender billeder til vil have ubeskårne billeder. Der virker crops ikke. De andre steder er ligeglade bare billedet er stort nok til en fornuftig trykt gengivelse.



Steen Drozd Lund
#17

Commented 01/19-2011 at 15:19 by Steen Drozd Lund

Hej Søren #12
Det var vist mig, der i sin tid foreslog, at vi opfordrede fotograferne til at opgive målene på det FÆRDIGE UDSNIT på billedet, inden det blev nedscaleret til webbrug. I starten angav mange målene, men nu står det sjældent under billedet, desværre. Ideen er rent kommerciel! Jeg sidder i øjeblikket og roder med et par bøger og har desværre ikke alt billedmaterialet selv, så jeg skal ud at købe. Og i den situation er det rart at vide, om billedet kan bruges i det ønskede format. Jeg har været ude for, at et knaldgodt billede var et udsnit på blot 800 pix på bredeste led, og kunne derfor ikke bruge det til en helsides illustration i 300 ppi. Jeg er helt enig i, at størrelsen af billedet ikke har noget med billedets kunstneriske kvaliteter at gøre, men det er pokkers rart at kunne se anvendelsesmulighederne af et givent billede uden at skulle kontakte de enkelte fotografer. Så jeg vil stadig opfordre den enkelte fotograf til at angive målene, hvis man da er det mindste interesseret i at få lidt ussel mammon for sine kreationer!. Hvis man ikke har sådanne intentioner, er størrelsen fløjtende ligegyldig




You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2022 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker