Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Photo

Photomatix PRO - HDR

02/14-2012 at 16:17

Nelly Hansen Nelly Hansen writes::  Jeg har downloaded en prøveversion af programmet. Jeg har ikke været ude at tage nye billeder, men har forsøgt mig med HDR ud fra et billede. Jeg har lagt 3 billeder sammen, det oprindelige samt et billede 2 trin lysere og 1 billede 2 trin mørkere. Jeg vil gerne høre jeres mening om resultatet.

Programmet koster i øvrigt 99 $ samt 21 $ i gebyr. Jeg har endnu ikke besluttet mig for at købe det.

Der er ingen vandmærker i mine billeder.

Det første billede, er mit oprindelige billede.
Author: Nelly Hansen

Nelly Hansen
#1

Commented 02/14-2012 at 16:18 by Nelly Hansen

Det næste er med HDR.

Author: Nelly Hansen


JH
#2

Commented 02/14-2012 at 16:37 by JH

Hehehe ....... det ligner noget der kunne være klaret med 1 i Shadows / Highlights, Nelly
Programmet kommer vist ikke rigtig til sin ret her


Nelly Hansen
#3

Commented 02/14-2012 at 19:09 by Nelly Hansen

Det har nu nok ret i. Det var et dårligt eksempel.


Lars Søjberg Madsen
#4

Commented 02/14-2012 at 20:37 by Lars Søjberg Madsen

Enig med Henrik - denne situation viser ikke rigtigt mulighederne i det stykke software. Prøv et HDR af udsigten ud af et vindue i solskin. Det er en situation der er meget svær at fange uden HDR (både detaljer indenfor og udenfor vinduet).



Aynia Brennan
#5

Commented 02/14-2012 at 22:09 by Aynia Brennan

Der er andre hdr software i verden... ikke bare photomatix. (jeg har photomatix og jeg bruger det tit).

Hvis du venter lidt, vil jeg prøve de andre programmer og kan kommer tilbage til dig. (jeg har prøvet nogle af dem før) Har du allredede besluttet at købe Photomatix?


Nelly Hansen
#6

Commented 02/15-2012 at 10:04 by Nelly Hansen

Hej Aynia!
Jeg har endnu ikke besluttet mig. Jeg sidder og øver mig i at redigere i lag i Photoshop Elements 9. Citronsommerfuglen kan jeg lave lige så godt med det.
Jeg har redigeret nogle billeder af huse i Photomatix, og her er der noget at hente.
Jeg vil vente med at beslutte mig, til jeg hører fra dig igen.


John Strange Petersen
#7

Commented 02/15-2012 at 10:45 by John Strange Petersen

Det ser jo ud til, at HDR er den nye trend. Men jeg er doven og gider ikke rigtig alt det der, så jeg har ledt efter nogle effekter, der måske kan ligne lidt. Jeg er så faldet over dette program, som i første omgang ser lovende ud. Jeg har dog kun prøvet på et par enkelte billeder.
http://www.ononesoftware....
Men solen skinner og nu skal jeg ud.


Frank Joe
#8

Commented 02/15-2012 at 10:45 by Frank Joe

Kommer HDR ikke først til sin ret, når der er så stort et spænd i skygge og højlys at kameraet ikke kan klare det?
Forøvrigt giver det bedre resultater at lave HDR med flere separate eksponeringer fremfor én eksponering, som man så i billedbehandlingen gør lysere og mørkere. Man kan jo ikke bringe tegning i udbrændte eller totalt sorte områder.

Men det er en interessant udvikling i opfattelsen af naturbilleder at I eksperimenterer med HDR og nogle med stacking. Det er jo i modstrid med den mere puritanske holdning, der ellers har hærget naturfotograferingen.
Hvad kan ellers blive almindeligt accepteret i genren?


Lars Søjberg Madsen
#9

Commented 02/15-2012 at 11:33 by Lars Søjberg Madsen

Jo - den måde jeg bruger det på er for at kunne fotografere situationer hvor spændet er for stort til at blive fanget med et enkelt billede. HDR ud fra et billede giver derfor i mit workflow ikke meget mening.

Jeg er begyndt at levere billeder til nhpa.co.uk. Det er et anerkendt bureau der blandt andet tæller flere vindere af BBC wildlifes fotokonkurence som leverandører. Jeg har sendt nogle HDR landskaber til dem som de ikke bare har accepteret men også fremhævet i deres beskrivelse af mine billeder:

New photographer - Lars Madsen
We are delighted to present the photography of Lars S. Madsen. Based in Denmark, Lars focuses primarily on insects, as well as HDR landscapes.

...og det uden at jeg selv har kommenteret min brug af HDR i landskaber (ud over i billedbeskrivelsen).

PS: dette er ikke ment som et rygklap til mig selv men for at sige at HDR i dag er accepteret mange steder hvor det før var fy.


Jens Stolt
#10

Commented 02/15-2012 at 11:50 by Jens Stolt

Som Frank og Lars er inde på er det af afgørende betydning om man bruger flere eksponeringer og at de dækker lysets spændvidde.
Pionten er at tage udgangspunkt i en opsamling at detaljerede informationer overalt i billedet.

HDR er også kun relevant, når lyset faktisk er udenfor kameraets rækkevidde. Hvilket det meget ofte er.

At tage en raw og lave mørkere og lysere versioner af den, giver kun interessante muligheder for tonemapning, ikke nogen god HDR fil, og der er stor risiko for detaljetab og støj.


Lars Andersen
#11

Commented 02/15-2012 at 12:48 by Lars Andersen

De herrer! Ingen før man nedgør hdr teknik ud fra et enkelt billede Frank og Jens og andre? Så er teknikken brugbart inde for kameraets dynamiske spændvidde. Men det kræver at billedet er vel eksponeret, og kameraet er af nyere eller mere professionel type.


Jens Stolt
#12

Commented 02/15-2012 at 13:09 by Jens Stolt

Det handler altid om kameraets evne til at fange virkeligheden.


Lars Andersen
#13

Commented 02/15-2012 at 13:19 by Lars Andersen

Jeps Jens. Det er dejligt at der er flere der får øjnene op for hdr, om det er ud fra flere fotos eller enkelt?

Som skrevet i et tidligere indlæg på foto og teknik:

Der kommer nye sensorer i fremtiden der håndterer high-precision gamma processing og smooth gradation expression. Selv jaggies og chroma vil de kunne håndterer. Allerede nu presenterer det nye "Canon EOS C300" sensor disse egenskaber. Og støjen ligger fordelt organisk lige som på film på denne sensor: http://blog.vincentlafore...


Det laver hdr kvalitet direkte ud af sensoren. Det er det første film og fotokamera der kan klare disse kriterier.

Så fremtiden med hdr kvalitet direkte ud af kamera af et enkelt billede er tæt på.



Martin Bjerg
#14

Commented 02/15-2012 at 15:48 by Martin Bjerg

Egentlig synes jeg, at citronen er blevet lidt bedre af HDR-behandlingen. Det lyseste område i sommerfuglens forvinge har fået mere tegning og kurven under blomsterbladene er blevet bedre belyst og klart mere tegnet. Men du har måske lige givet den en touch for meget farve/ saturation til min smag. Især det gule i blomsten er blevet meget gult. Og tja hardlinerne skal nok komme og sige, at vi ikke må. Men som Lars skriver: Må vi godt, når kameraet kan af sig selv?


JH
#15

Commented 02/15-2012 at 17:19 by JH

Måske skulle man lige blive enige om at Citronen jf. den gængse definition ikke er et HDR-billede, men der i mod en gang tonemapping, som Jens også nævner i #10. Bare for ikke alt få for meget begrebsforvirring

Og så er der vist ingen der nedgør Citronen, Lars.
Flere inkl. undertegnede påpeger blot, at programmet - Photomatix ikke kommer til sin ret m.h.t. dette billede.


Lars Andersen
#16

Commented 02/15-2012 at 22:10 by Lars Andersen

Henrik, misforstå mig ikke? Jeg er enig med jer, at citronen ikke er vellykket som hdr.


JH
#17

Commented 02/16-2012 at 12:27 by JH

Nelly,

Skulle du bestemme dig for at købe, er der tilsyneladende 15% rabat her:
http://www.hdrfoto.dk/...



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2022 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker