|
|
|
 #1
|
Commented 05/30-2014 at 06:55 by Lars Andersen
Der gik ikke mange minutter før vi så de første mnemosyner. Og de fløj rigtig nok kun når solen kom frem bag skyerne, så snart det lukkede til, gemte de sig i vegationen.
|
|
|
#2
|
Commented 05/30-2014 at 07:03 by Lars Andersen
Man kunne se på dem de havde fløjet siden midten af maj. Det er hvor meget sol det har været i larvens opvækst periode der betyder hvornår de klækker. Dens foderplante Hulrodet Lærkespore kommer frem så snart sneen forsvinder. I år hvor sneen slipper senere vil flyvetiden først starte sidst i maj eller først i juni. Når man kommer sidst i maj på lokaliteten er Lærkesporen visnet og væk. Deres vækstperiode er før løvspring i april-maj. Her mange Tjærenelliker som er en lokkende tankstation for de sultne Mnemosyner, i en gruppe Tjærenelliker så jeg Smalrandet Humlebisværmer flyve i dem.
|
|
|
#3
|
Commented 05/30-2014 at 07:09 by Lars Andersen
Her en sulten Mnemosyne hun i Tjærenelliken.
|
|
|
#4
|
Commented 05/30-2014 at 07:20 by Lars Andersen
Her en han som tilhøre underarten/ssp. argiope som er den største mnemosyne i Europa. Der er konstant unge biologer der holder øje med de små sparsomme bestande på lokaliteterne, de bliver mærket på bagvinge underside med talkoder for man kan havde en ide om hvor stor populationen er.
P.S. jeg har fjernet exif data for at man ikke skal kunne se koordinater, det er for ikke at forære lokalitet til samlere der ikke respektere at de er fredet..
|
|
|
#5
|
Commented 05/30-2014 at 07:29 by Lars Andersen
Her er der et yngleprogram i gang, man har året før haft hunner der lægger æg, som står der i buret der er et gl. badekar med net over. Der er plantet Hulrodet Lærkespore i buret og Tjærenelliker.
|
|
|
|
|
|
#7
|
Commented 05/30-2014 at 07:37 by Lars Andersen
Her en parret hun med kyskhedsbælte på bagkrop, så der ikke kommer en anden han der forsøger at voldtage hunnen. Man kan også på bagvinge underside se nogle tal, for den har været indsamlet og fået nummer på, for så kan man i den 2 til 3 ugers levetid hunnen har følge den på lokaliteten, og se om hun evt. finder egnede habitater og lægge æg. Hun har en fantastisk lugtesans for at spore de Lærkespore der står på de mest kalkholdig/mineralrige jorde.
|
|
|
#8
|
Commented 05/30-2014 at 07:38 by Lars Andersen
Her en parret hun, hvor en han forsøger sig uden held.
|
|
|
 #9
|
Commented 05/30-2014 at 08:37 by John Vergo
Fin fortælling og gode billeder Lars 
|
|
|
 #10
|
Commented 05/31-2014 at 09:55 by Jens Stolt
godt at den findes endnu, er det lokaliteten ved kyllingefarmen?
så I nogen svalehaler?
|
|
|
#11
|
Commented 05/31-2014 at 19:04 by Lars Andersen
Hej Jens, den findes stadig ved kyllingefarmen. Disse her er fra anden lokalitet i Blekinge. Var der over i dag, men det var alt for varmt, og de var meget aktive.
|
|
|
#12
|
Commented 05/31-2014 at 19:08 by Lars Andersen
Senere var vi ved Miensø i Småland og se Skovhvidvinge, Leptidea sinapis. Der fløj 2 hanner. Enghvidvinge, Leptidea juvernica har fløjet tidligere i maj på lokaliteten.
|
|
|
 #13
|
Commented 05/31-2014 at 23:18 by John Strange Petersen
Lars. Den der mnemosyne må jeg vist have til gode en anden gang. LIsa og jeg så ingen hvidvinger, da vi var forbi Miensøen i dag på vej hjem fra Kalmar.
|
|
|
#14
|
Commented 06/01-2014 at 06:22 by Lars Andersen
De få der var, drønede rundt hele tiden, og vil ikke sætte sig. Det var først det træk op med grå skyer med torden. At de blev lidt mere rolige.
|
|
|
#15
|
Commented 06/01-2014 at 06:45 by Lars Andersen
I det nordvestlige Blekinge findes den sydligste forkomst af Mose-Post, Rhododendron tomentosum der hører til Rhododendron familien. Det var en stor overraskelse at se denne så langt mod syd. Der hvor den vokser, er der garenteret en del andet spændende insekt og planteliv.
|
|
|
 #16
|
Commented 06/01-2014 at 09:19 by Jan Fischer Rasmussen
Lars, du skriver hulrodet lærkespore, jeg mener at have læst, at den foretrækker andre lærkesporearter især liden lærkespore. Hvor har du læst hulrodet?
|
|
|
#17
|
Commented 06/01-2014 at 09:20 by Jan Fischer Rasmussen
Palaeno elsker mosepost som nektarplante, mon den er er?
|
|
|
#18
|
Commented 06/01-2014 at 09:37 by Lars Andersen
Hej Jan, det er en fejl at jeg skriver Hulrodet Lærkespore. Det er hukommelse der svigter. Selv på www.danske-natur.dk skriver jeg Liden Lærkespore. Jeg burde lige havde dobbeltjekket tekst ang. dette.
Der findes Palaeno lokaliteter i Blekinge og det nordøstlige Skåne.
Her en lille slidt Mnemosyne han fra i går.
|
|
|
© 
