Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Species

Ny Dansk Dagsommerfugl art fundet på Amager!

07/26-2011 at 10:25

Lars Andersen Lars Andersen writes::  Nu er Øjeplet Iris fundet i Danmark: http://www.naturephotos.d...

Jeg ringede til Steen Stenild for 20 minutter siden. Han anede intet om denne, på hans hjemmeside er den bestemt som en Iris. Han blev lidt overrasket!
Author: Lars Andersen

Lars Andersen
#1

Commented 07/26-2011 at 10:28 by Lars Andersen

I kan også se den på: wwww.danske-natur.dk...


Jens Stolt
#2

Commented 07/26-2011 at 10:33 by Jens Stolt

Hallo Der!!!



Lars Søjberg Madsen
#3

Commented 07/26-2011 at 10:44 by Lars Søjberg Madsen

What the...!!!
Det var da ligegodt utroligt.
Så fik Martin (delvist) ret.
Stort tillykke til Steen.



Jens Stolt
#4

Commented 07/26-2011 at 10:52 by Jens Stolt

Steens hjemmeside er lidt mystisk, og linket til Larses virker ikke.
Og vi skal da se dyret!

Her er linket til Larses hjemmeside.

http://www.danske-natur.d...



#5

Commented 07/26-2011 at 11:25 by Nikolaj Kleissl

hvor er den set henne?


Jens Stolt
#6

Commented 07/26-2011 at 11:32 by Jens Stolt

Pinseskoven, 7. juli 2011.
Pinseskoven var ikke lige det første sted man ville forvente den, snarere Lolland Falster.
Men sådan er livet.

Det var nok værd at kikke sine irisbilleder igennem.

Der sker alligevel nogle ting i år:
Spejlbredpande,
Marchalii
Ilia.

Hvad bliver det næste?
Galathea, lycaeon, dispar, alcifron, boeticus eller noget helt vanvittigt som Brintecia circe?
Og det meste plejer at komme i begyndelsen af august.

Bare en skam at det er global warming arter.



Jens Stolt
#7

Commented 07/26-2011 at 14:24 by Jens Stolt

kendetegn for Apatura ilia:


Author: Jens Stolt


Jens Stolt
#8

Commented 07/26-2011 at 14:31 by Jens Stolt

og her kommer så Iris:


Author: Jens Stolt


Klaus Hermansen
#9

Commented 07/26-2011 at 15:10 by Klaus Hermansen

Her har jeg taget en af Lars' iliaer og sat op mod den formodede ilia (oppe til højre). Ilia har stort "indhak" i den hvide linie på bagvinge. Derfor vil det mest sandsynlige vel være en "vild" variant af IRIS? Ærgerligt vi ikke har undersiden!

Author: Klaus Hermansen


Lars Andersen
#10

Commented 07/26-2011 at 15:21 by Lars Andersen

Klaus, der kommer flere fotos i aften.
Og jeg har lært arten at kende i Polen, og alle kendetegn er korrekte. Som øjeplet på forvinge overside med orange ring. Og inderkanten af det hvide diskalbånd (midterfelt) er bugtet. Altså 100 % Ilia. Hilsen Lars


Klaus Hermansen
#11

Commented 07/26-2011 at 15:23 by Klaus Hermansen

Findes der undersidefoto?


Lars Andersen
#12

Commented 07/26-2011 at 15:26 by Lars Andersen

Det afventer vi, Steen skal lige hjem fra arbejdet.


Klaus Hermansen
#13

Commented 07/26-2011 at 15:36 by Klaus Hermansen

Prøv lige at se på det hvide hak - typisk iris (den lige linie, som Jens nævner, er primært hos irishunner!)

Author: Klaus Hermansen


Jens Stolt
#14

Commented 07/26-2011 at 16:00 by Jens Stolt

jeg er spændt på undersiden.
men prøv at se forvingen. Se de delte pletter skinne igennem fra bagvingen.

Det er dette billede vi taler om.
http://www.danske-natur.d...


Jørgen Dam
#15

Commented 07/26-2011 at 16:56 by Jørgen Dam

Der er da nogle af sommerfuglefolkene, der er helt ustyrlige. Det er ikke kedeligt at følge disse rare menneskers nyfund (og heller ikke deres igen igen-dyr).


Lars Andersen
#16

Commented 07/26-2011 at 17:07 by Lars Andersen

Desværre fik Steen kun et foto af denne. Men så må jeg vise bredden af variationer inde for ilia. Fotos er fra Bialowieza skovene i juni.

Author: Lars Andersen


Jan Fischer Rasmussen
#17

Commented 07/26-2011 at 17:09 by Jan Fischer Rasmussen

Eller er de sværere end som så?

Se også:http://www.fugleognatur.d...

To dyr med en mærkelig blanding af kendetegn.. Hvis der kun havde været ét eller begge havde været fra samme sted kunne man måske have overvejet hybrider? Men nu er det næppe sandsynligt, nogen (Klaus?) der ved, om det overhovedet kan lade sig gøre?


Lars Andersen
#18

Commented 07/26-2011 at 17:10 by Lars Andersen

Klaus, du skal lægge mærke til den bugtede inderlinie på det hvide diskalbånd på bagvinge overside, det varierer lidt i bugtningen, men er ikke lige som på iris, båndet varierer også meget i bredde.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#19

Commented 07/26-2011 at 17:25 by Lars Andersen

Her er Steen Stenild foto fra d. 7 juli i Pinseskoven som jeg mener er en ilia. Men efter Klaus's udmeldning blev jeg i tvivl?

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#20

Commented 07/26-2011 at 17:27 by Lars Andersen

Og her en Iris fra d. 10 juli i Pinseskoven.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#21

Commented 07/26-2011 at 17:35 by Lars Andersen

Som regel er bagvinges overside diskalbåndets inderlinie lige på Iris. Men måske findes der variationer? Her en typisk Iris han

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#22

Commented 07/26-2011 at 17:37 by Lars Andersen

Her både under og overside på ilia fra Polen.

Author: Lars Andersen


Klaus Hermansen
#23

Commented 07/26-2011 at 17:54 by Klaus Hermansen

Her er en 100 % iris sat op mod den formodede ilia (oppe til højre), der er ikke mange mms forskel.

Author: Klaus Hermansen


Lars Andersen
#24

Commented 07/26-2011 at 17:58 by Lars Andersen

Klaus, du har fat i nået der, men jeg afventer foto fra Steen i høj opløsning, så vi kan se dette diskalbånd bedre. Imens vi venter er her to ilia hanner fra Polen, den ene clytie form

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#25

Commented 07/26-2011 at 18:34 by Lars Andersen

Her er den i høj opløsning den som Steen Senild har fundet, efter dette mener jeg stadig at det er en ilia. Men måske har Klaus et Es i ærmet?

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#26

Commented 07/26-2011 at 19:12 by Lars Andersen

Læg mærke til den hvide plet i Diskalbånd i diskalcellen går ud i en spids hos iris.

Hos ilia går den lige eller skråt over, aldrig i en spids.

Men Klaus har måske en variant i samlingen?
Har også talt med Morten Mølgaard i telefonen, afventer hans vudering, når han kommer hjem fra arbejdet.

Her Iris bagvinge.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#27

Commented 07/26-2011 at 19:18 by Lars Andersen

Her en sikker ilia bagvinge fra Polen.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#28

Commented 07/26-2011 at 19:35 by Lars Andersen

Her et foto af ilia bagvinge fra Polen, efter dette studie er jeg sikker på den (#19 & #25) som Steen har fundet er en ilia. Men nu må jeg vente på Klaus og Morten.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#29

Commented 07/26-2011 at 20:13 by Lars Andersen

Morten Mølgaard har kikket lidt på denne ilia, han siger god for den. Så nu er jeg sikker på vi har en ny dansk dagsommerfugl.

Her en ilia underside fra Polen.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#30

Commented 07/26-2011 at 20:44 by Lars Andersen

Her en iris underside fra Pinseskoven i år, der kan man se diskalbåndet på bagvinge underside i diskalcellen gå ud i en spids.

Author: Lars Andersen


Jørgen Skantse
#31

Commented 07/26-2011 at 22:18 by Jørgen Skantse

Ej altså Klaus så er min nye sommerfuglebog allerede forældet, i skulle ha udgivet den som løsbladssystem så der kunne komme opgraderinger


Klaus Hermansen
#32

Commented 07/26-2011 at 23:03 by Klaus Hermansen

Kan du ikke lave en forstørrelse på følehornet Lars (i højeste opløsning)?

Hvad er vedlagte?


Author: Klaus Hermansen


Jens Stolt
#33

Commented 07/26-2011 at 23:12 by Jens Stolt

I leger gætteleg.
Det synes jeg helt ærligt emnet er for alvorligt til.

Vi hjælper hinanden, igås?


Klaus Hermansen
#34

Commented 07/26-2011 at 23:22 by Klaus Hermansen

Jo - jeg tror en forstørrelse af følehornet ud fra den bedste "fil", gør det lettere - jeg er da også tilbøjelig til at sige ilia, men vi skal jo være helt sikre ikke?

Jeg ved ikke om jeg må sige det, men jeg har mms til samlere rundt omkring, og venter på svar ...

Vi kan jo sove lidt på det!

Ærgerligt der ikke er en underside, hvilket i mine øjne havde været rart.



Lars Andersen
#35

Commented 07/27-2011 at 00:15 by Lars Andersen

Her dens følehorn fra Steen Stenild foto.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#36

Commented 07/27-2011 at 00:28 by Lars Andersen

Her en Iris hans følehorn set fra oven fra Pinseskoven d. 29/6 2011.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#37

Commented 07/27-2011 at 00:30 by Lars Andersen

Og nu kravler jeg i seng, godnat.


Christian Videnkjær
#38

Commented 07/27-2011 at 00:33 by Christian Videnkjær

Efter at have undersøgt og sammenlignet mine iris og ilia i kasserne må jeg tilslutte mig Lars´ udmelding og hoppe på ilia-vognen.
Udover de omtalte forskelle vil jeg pege på følgende fire ilia-kendetegn:
1) Mine ilia har tydelige gule spidser på følehornene - iris kun med en antydning af gult.
2) Tydelig orange ring omkring øjeplet på forvinge - på iris stort set fraværende.
3) Den hvide plet på forvingen i celle c2 mellem øjeplet og yderkanten af vingen er uklar/udtværet - hos iris klar og tydelig!
4) Forvingens yderkant er mere konkav hos ilia - kan også ses hvis I sammenligner #19 og #20.
Alle fire punkter passer fint til Steens foto af fabeldyret - så til lykke herfra!


Klaus Hermansen
#39

Commented 07/27-2011 at 06:50 by Klaus Hermansen

Ja den høje opløsning af dyret gjorde udslaget også for mig! Det er klart med ny art skal man være sikker. Ilia var jo ventet som evt. nyt dyr. Ja stort til lykke.


Frank Joe
#40

Commented 07/27-2011 at 10:38 by Frank Joe

Vi må ha' dna på bordet her. Send endelig samlerne ind.
Det har været spændende læsning - sikke det rykker i år! Skal vi være glade for udviklingen eller er det lidt skræmmende? For det er vel en del af konsekvenserne af den globale opvarmning? Jeg er ikke sikker på at en gratulering er på sin rette plads her.


Lars Andersen
#41

Commented 07/27-2011 at 16:01 by Lars Andersen

Frank, du kan enten glæde dig over der stadig er et halv glas øl tilbage, eller man kan sidde og græde over at glasset er halvtomt for øl. Jeg vælger det første og glæder mig over der er dukket en smuk sommerfugl op i danmark.


Kim Jespersen
#42

Commented 07/27-2011 at 20:51 by Kim Jespersen

Super spændende med alle disse nye observationer. Jeg tror man skal være meget forsigtig med at give global opvarmning "Skylden".... Måske har de været her længe, det er bare først nu der er så mange naturinteresserede med deres digital kameraer og internet så disse observationer kan blive "korrekt" identifiseret.


Lars Andersen
#43

Commented 07/28-2011 at 05:40 by Lars Andersen

Det bliver varmere, så global opvarmning flytter sommerfugle mod nord. For eks. Lapland ses det tydeligt, siden 1975 hvor jeg første gang var der oppe, er der forsvundet rigtig meget af den evige sne.

Nu har jeg opdaterede siden med Ilia på: http://www.danske-natur.d...


Frank Joe
#44

Commented 07/28-2011 at 11:05 by Frank Joe

#41 - i mine øjne underligt at sammenligne global opvarmning med et glas øl. Hvornår er det så fuldt - eller tomt? Vi kan jo spørge isbjørnen!
Din glæde er som "at pisse i bukserne for at holde varmen" - sådan lidt Leif-lalleglad


Lars Andersen
#45

Commented 07/28-2011 at 14:20 by Lars Andersen

Ja Frank, det samme kan man sige om din "ikke gratulering"? Det kan heller ikke rigtig få mig op at køre, men nok om det, det kan være at der forsvinder nogle nuancer i vores dialog her?

Nok om det. Er du tilbage i Danmark, eller er du stadig i Sverige?


Frank Joe
#46

Commented 07/28-2011 at 17:24 by Frank Joe

Du har sikkert ret i at nuancerne forsvinder med disse skrevne beskeder. Jeg gratulerer gerne med fundet, men de dybereliggende grunde til de glade dage i lepodopteriske kredse bekymre mig mere end glæden ved fundene.
Om opvarmningen - som alle eksperter vist er enige om er en kendsgerning - skyldes naturlige udsving for kloden eller om den er helt eller delvis menneskeskabt, er egentligt ret ligegyldigt. Fakta er at alle snakker om den, men at reagere på er en helt anden snak - money makes the world go around!
Jeg rejse til DK i morgen!


Lars Andersen
#47

Commented 07/29-2011 at 08:34 by Lars Andersen

Hej Frank, du skriver om de dybereliggende grunde til de glade dage i lepodopteriske kredse bekymre mig mere end glæden ved fundene. Det har jeg også tænkt lidt over.

Men det skal der oprettes en anden tråd om.
Og der skal tænkes, for den skal ikke forplumres af ophidsede følelser om samlere kontra dit og dat, som på nogle af de tråde som er på fugleognatur; http://www.fugleognatur.d...

Men nu tager jeg på arbejde.


Lars Andersen
#48

Commented 07/29-2011 at 09:23 by Lars Andersen

Thomas Stenild har i går skrevet på Lepidopterologisk Forenings side under observationer, at han fangede den bagefter. Vi venter spændt på foto: http://www.lepidoptera.dk...


#49

Commented
07/29-2011 at 13:20 by
deleted profil
Her er et billede af undersiden.

Author: Thomas Stenild


Allan Hartz
#50

Commented 07/29-2011 at 14:26 by Allan Hartz

Hej Thomas Ja, nu er den sidste tvivl da fejet af bordet, det er helt sikkert Apatura ilia. Tillykke herfra med fundet.


Jens Stolt
#51

Commented 07/29-2011 at 15:31 by Jens Stolt

Skovrandøje
Nældesommerfugl
Iris
Pyrgus amoricanus
Spejlbredpande
Ilia

er helt sikkert global warming arter.

Udbredelsen mod nord af ovennævnte sommerfugle antyder en varmeperiode i perioden 1900 - 1950 og endnu en i 2010-.

Varmeperioder, hvor det vel og mærke ikke er blevet koldere i mellemtiden, men altså trappetrin opad.

Der er en sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og global warming, men kommer CO2 før eller efter opvarmningen?

Som jeg før har sagt. Danmark er udmærket tjent med global warming, det har altid været for koldt i Danmark og det er meget rarere, når det er varmt om sommeren, end som når det regner hele tiden. Der kommer også flere sommerfugle, og nogle af dem er flotte.


Jørgen Skantse
#52

Commented 07/29-2011 at 15:38 by Jørgen Skantse

#51
Der er også nogen som mener at hvis opvarmningen fører til at al isen i nord smelter så kan golfstrømmen stoppe, og så bliver her koldt som i Alaska !


Jens Stolt
#53

Commented 07/29-2011 at 15:54 by Jens Stolt

Ja og så bliver det koldt igen, og Golfstrømmen starter igen.


Allan Haagensen
#54

Commented 07/29-2011 at 17:45 by Allan Haagensen

Koldt som i Alaska, hvis Golfstrømmen stopper? Næh, det bliver snarere en ny Istid. Og det er koldere end Alaska.


Jørgen Skantse
#55

Commented 07/29-2011 at 17:50 by Jørgen Skantse

Ha, ja de er vist ikke helt enige om hvad er sker, de såkaldte eksperter. Men uanset hvad så kan det jo ikke nå at blive rigtigt slemt i vores tid 8-)


Lars Andersen
#56

Commented 08/01-2011 at 09:34 by Lars Andersen

Det er allerede slemt med voldsomme skybrud og storme til efteråret.

Ellers som Klaus Hermansen skriver på fugleognatur er Ilia fundet d. 32 juli i Sverige.

Har opdateret side med Ilia på danske-natur.dk med div. kendetegn imellem Ilia og Iris: http://www.danske-natur.d...


Frank Joe
#57

Commented 08/01-2011 at 09:44 by Frank Joe

Ikke kun klima og vejr går amok i disse dage, også kalenderen bliver ramt!
Kan det også tilskrives den globale opvarmning, eller er det sommertiden, der er gået i selvsving? )


Jens Stolt
#58

Commented 08/01-2011 at 09:56 by Jens Stolt

Det er oversættelsen fra svensk kalender til dansk.


Lars Andersen
#59

Commented 08/01-2011 at 11:31 by Lars Andersen

Hæ hæ. Ja den er god min lille tastefejl, der skal stå 31 juli.


Lars Andersen
#60

Commented 08/16-2011 at 06:56 by Lars Andersen

Man skal holde øje i disse dage, der kan dukke andre spændende sager op. I dag tager jeg en tur til det østlige Skåne og leder.

Her lige en Ilia fra Polen med flue.

Author: Lars Andersen


Jan Fischer Rasmussen
#61

Commented 08/16-2011 at 07:54 by Jan Fischer Rasmussen

Godt tidspunkt for laodice...


Martin Bjerg
#62

Commented 08/16-2011 at 15:29 by Martin Bjerg

... eller måske en argiades.


Jan Fischer Rasmussen
#63

Commented 08/16-2011 at 15:46 by Jan Fischer Rasmussen

Også det ja...


Lars Andersen
#64

Commented 08/17-2011 at 06:41 by Lars Andersen

I går vandrede Kirsten Schwartz, Troells Melgaard og jeg rundt i det østlige Skåne, det første sted vi ankom til var Vitemölle lige nord for havnen, da vi stod ud af bilen fløj der en Gul høsommerfugl forbi. Det var det bedste hit hele dagen, imellem Admilaler Tidselsommerfugl og Gammaugler. Så desværre ingen super sjældne.

Vi så imellem de mange slidte Almindelig blåfugl, enkelte Rødplettet blåfugl, her en hun fra Åhus langs jernbanen på dens foderplante Hejrenæb.

Author: Lars Andersen


Lars Andersen
#65

Commented 08/17-2011 at 06:47 by Lars Andersen

Troells fandt i en mose lige ved Lyngjö, den sjældne Vintervandnymfe: Sympecma fusca.

Her lidt fra bakkerne ved Vitemölla.

Author: Lars Andersen



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2018 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker