Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos

Documentary, Nature, Controlled Environment, Studio, Creative, Man & Nature
   
The Gallery
Vis forrige
Tilbage til listevisning
Vis næste
Strawberry Poison-dart Frog, Oophaga pumilio See more pictures of the species
 Jordbærfrø Oophaga pumilio
Data: Canon EOS 7D, 100mm - f/14.0, 1/2.5sec, ISO100
Original filesize: 4631 x 3087 pixels

Extras
1. xtra upload
2. xtra upload
3. xtra upload
4. xtra upload
5. xtra upload

Captured
on 12/21-2015
Guácimo, Limón Province, Costa Rica
Author: Henrik Bringsøe
www.fugleognatur.dk
Uploaded
12/26-2016
See more pictures by Henrik Bringsøe
Categori: Documentary
Description:
På vores rejse gennem Costa Rica ser og hører vi regelmæssigt de små pilegiftfrøer, der populært kaldes jordbærfrøer (naturligvis pga. deres røde farve). Vi ser dem let, når de hopper omkring på skovbunden, og deres pippende og let skrattende kvækken, som vi hører i døgnets lyse timer, lærer vi også hurtigt at kende. I udkanten af Guácimo i det nordøstlige Costa Rica bor vi privat hos en familie. Et par hundrede meter fra huset ligger en lille skov, der virker påvirket af mennesker i tidens løb og er noget ordinær, men der er jordbærfrøer, som jeg går i gang med at studere. De har mange skjulesteder mellem rødder og nedfaldne døde grene og kviste på jorden. Jeg fotograferer navnlig en han, der er relativt spinkelt bygget (HB, 1. xtra, 2. xtra). Den lidt mere trinde hun ses på 4. xtra. Ungerne, der blot måler omkring 1 cm og er livlige og sky, så dem kan jeg reelt kun fotografere med blitz (5. xtra). Forsøger de at skjule sig, blokerer jeg gerne deres vej med en flad hånd.

Jordbærfrøer bliver indtil 2,5 cm. Kroppens og hovedets overside er generelt rød eller rødorange, undertiden overstrøet med sorte prikker. Benene kan have samme grundfarve, men de kan også være blå eller sorte. Netop på denne egn har jordbærfrøerne "blå bukser"! Men i den lille øgruppe Bocas del Toro i det nordvestlige Panama får arten alle mulige stærke farver såsom grøn, gullig, blå eller creme, ofte med større eller mindre sorte pletter.

Oophaga pumilio er udbredt i de østlige dele af Nicaragua, Costa Rica og Panama. Den er ikke nær så kræsen i sit valg af levested, som jeg beskrev for Oophaga granulifera. Den skal have fugtige skove eller buskads, men er ikke afhængig af primær skov. Vi finder den således også i haver beliggende ved skov.

Forplantningen foregår stort set, som jeg beskrev ved Oophaga granulifera http://www.naturephotos.d... Efter ivrig kvækkeaktivitet fører hannen hunnen til et passende sted for at lægge æg mellem visne blade. Omkring én gang om dagen vender hannen tilbage til æggene for at fugte dem, men hunnen passer dem også. Efter en uges tid klækker æggene, og de unge haletudser kravler op på moderens ryg. De transporteres til bromelietragte eller andre vandfyldte bladskeder – én i hver plante. Her er der ikke megen føde, men heller ikke prædatorer. Derfor vender den samme hun tilbage til de enkelte haletudser og fodrer dem med ubefrugtede æg. Hun overfører nogle af sine hudgifte i form af alkaloider til disse æg, som igen optages af haletudserne, som hermed også bliver giftige! F.eks. undgår edderkopper sådanne giftige jordbærfrøhaletudser. Haletudsen kommer op til vandoverfladen for at tigge æg, når moderen dukker op, hvilket får hende til at lægge et æg. Men haletudsen kommer kun op for at tigge, hvis frøen har det rette udseende, den rette lugt og føles på den rette måde!

Pilegiftfrøer danner deres stærke hudgifte ud fra særlige hvirvelløse dyr, som de udvælger og æder, bl.a. myrer og små biller. Dyr i fangenskab, der fodres med f.eks. bananfluer, bliver ugiftige!

On our journey through Costa Rica we regularly see these small poison frogs. It is easy to detect them as they jump around and call on the forest floor during the day. We are staying with a private family in the outskirts of Guácimo in northeastern Costa Rica. A few hundred metres away there is a small secondary forest which is nothing special, however, Oophaga pumilio is quite common. It may hide among roots and dead branches on the ground. I take many photos of especially one male (see the main photo, 1. xtra and 2.xtra). The female appears in 4. xtra. The male is more slender than the female. The juveniles prove particularly shy and active, so I will have to shoot them using flash (5. xtra). If the frogs try to hide I block their way using my hand.

O. pumilio may attain a size of up to 25 mm. Generally the dorsal side of the head and body is red or reddish orange, sometimes with small black spots. The legs may have the same ground colour, but they may also be blue or black. Precisely in this area the strawberry frogs wear "blue pants"! However, in the Bocas del Toro archipelago this species may be green, yellow, blue or cream, sometimes black-spotted.

This species is widely distributed in the eastern parts of Nicaragua, Costa Rica and Panama. Contrary to O. granulifera it utilises a wide variety of humid forest or shrub habitats including secondary forests and gardens.

The reproduction is more or less as in O. granulifera (see the above link). Following strong calling activity the male leads the female to an oviposition site in the leaf litter. After egg-laying the male returns to moisten the eggs. The female also attends them. As they hatch after approx. one week, they will be transported on the female's back to water-filled bromeliads and other plants – one in each plant. The same female returns to each plant to provide the tadpoles with unfertilised eggs as food. The female transfers its skin toxin such as alkaloids to these eggs and the tadpoles will then become toxic. Spiders will avoid the toxic tadpoles. The tadpole comes to the water surface begging for eggs when the mother appears which will make her lay an egg. However, the tadpole will only appear to beg if the frog has the right appearance, smell and if it feels right!

Poison frogs create their strong skin poison from certain prey item which they select, e.g. ants and beetles. In captivity they will lose their poison when offered other invertebrates like fruit flies.

Jørgen Nørgaard
#1

Comment
12/26-2016
22:44 by
Jørgen Nørgaard
Imponerende farver og detaljer du fremviser, den virker også som forklaringen meget giftig.

Frank Joe
#2

Comment
12/26-2016
23:04 by
Frank Joe
Du beriger sitet med dine fantastiske dyr og store viden om dem. Dette endnu et eksempel derpå.

Desværre kan jeg ikke se dit hele "dyr-i-habitat"-billede på én gang, da min skærm kun er 1050 pixel i højden. Det ærgrer mig, da jeg holder meget af genren (og i blandt forsøger at lade mig inspirere af dig).

Christian Kelsen
#3

Comment
12/27-2016
09:58 by
Christian Kelsen
Hold da op Henrik, du tryller bare videre. Øjnene er godt nok kæmpe store på disse frøer. Huskede du at vaske hænder bagefter ?

Lars Andersen
#4

Comment
12/27-2016
11:31 by
Lars Andersen
Spændende Henrik

Henrik Bringsøe
#5

Comment
12/28-2016
22:13 by
Henrik Bringsøe
Tak for de pæne ord, Jørgen, Frank Joe, Christian og Lars!
Christian: Frøer har generelt store øjne. Men nataktive frøer har ofte endnu større øjne end disse dagaktive pilegiftfrøer. Bemærk f.eks. de tre arter af rødøjeløvfrøer, som jeg præsenterede tidligere på året.
Om jeg huskede at vaske hænder bagefter? Næh egentlig ikke. Jeg må sige, at jeg ofte ikke gør det efter håndtering af padder, heller ikke de decideret giftige, med mindre jeg befinder mig lige ved et vandhul eller vandløb. Hvis jeg har holdt en giftig padde i adskillige sekunder, kan jeg finde på at tørre mine hænder i f.eks. fugtige visne blade eller mos på skovbunden.
Kan vi så konkludere, at sådan en pilegiftfrø ikke er farlig for mennesker? Nej, ingenlunde! Jeg har en lille artikel fra 1991, hvor en herpetolog ved navn Wiendert Hensen bosiddende i Costa Rica beskriver et uheld med en jordbærfrø. Han befandt sig et stykke hjemmefra og fandt en jordbærfrø, der var lidt usædvanligt farvet. Arten var meget almindelig i området. Han ville gerne have den med hjem, men havde ingen beholder med. I stedet pakkede han frøen ind i sit lommetørklæde. Efter en halv time var han hjemme og fik overført frøen til en passende beholder. Den dag var det meget varmt, og ca. et dusin gange tørrede han sveden af sine øjne og øjenbryn med lommetørklædet. Det skulle han ikke have gjort!
Dag 1: Han blev meget træt og fik voldsom hovedpine.
Dag 2: Han så dobbelt , og hans øjne kunne ikke fokusere.
Dag 3; Det samme, og en læge konstaterede, at en øjenmuskel var lammet
Dag 5: Munden var følelsesløs, han havde svært ved at tale, og det venstre øjenlåg kunne ikke løftes.
Dag 8: Hans tale var uklar, og han havde svært ved at tygge.
Dag 19: Han fungerede næsten normalt igen, men hans højre øjenlåg føltes stadig en anelse tungt, og hans overlæbe og kæbe var fortsat lidt følelsesløs.

Moralen er, at man skal handle med omtanke, endskønt det er ekstremt sjældent, at det udvikler sig således. Normalt sker der intet ved at håndtere f.eks. jordbærfrøer. Men når giften ligefrem gnubbes ind på et tyndhudet område med mange blodkar, så kan frøernes nervegift være temmelig effektfuld!

For god orden skyld vil jeg pointere, at der findes enkelte særdeles giftige pilegiftfrøer såsom Phyllobates terribilis, Phyllobates bicolor og Phyllobates aurotaenia fra Colombia. Vilde individer af disse arter bør håndteres med stor forsigtighed. Men de mister også deres gift i fangenskab.

Nelly Hansen
#6

Comment
12/29-2016
14:19 by
Nelly Hansen
Det er flotte billeder, og beskrivelsen gør oplevelsen endnu større. Jeg kan desværre heller ikke se 3. extra, og det ærgrer mig, da jeg elsker miljøbilleder.

Henrik Bringsøe
#7

Comment
12/31-2016
12:47 by
Henrik Bringsøe
Nelly, du skal have en stor tak! Du kan vel godt se 3. xtra, men ikke hele billedet på én gang?

Mads Syndergaard
#8

Comment
01/01-2017
15:58 by
Mads Syndergaard
Det her er efter min beskedne mening Naturephotos når det er bedst. Tak for billeder og beretning Henrik!

Henrik Bringsøe
#9

Comment
01/02-2017
21:11 by
Henrik Bringsøe
Tusind tak, Mads!




To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2018 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker