|
Here all Jimmy Lassen pictures are shown.
|
|
|
|
|
Warning: Undefined array key 3 in /customers/8/f/2/naturephotos.dk/httpd.www/NaturePhotos_show_pic_ejergalleri.php on line 923
Warning: Undefined array key 4 in /customers/8/f/2/naturephotos.dk/httpd.www/NaturePhotos_show_pic_ejergalleri.php on line 924
Warning: Undefined array key 5 in /customers/8/f/2/naturephotos.dk/httpd.www/NaturePhotos_show_pic_ejergalleri.php on line 925
Data: NIKON D3X, 35mm - f/8.0, 1/250sec, ISO100
|
Filesize unknown!
|
|
Warning: Undefined variable $resultat_array in /customers/8/f/2/naturephotos.dk/httpd.www/db/mysql-funktioner_PHP72.php on line 34
|
|
|
|
|
Categori:
Description:
På billedet ses underskovstræer af Hassel og overstandere af Eg.
Stævningsskoven, på ca. 5 ha, er fredet i 1982 som en enestående natur- (botanisk-) og kulturhistorisk perle, på grund af dens specielle driftsform. Fredningen kan ses her: http://blst.planvis.dk/download.php?kunde_id=39472000&filename=/07549.00.pdf
Lidt om driften i stævningsskove (og i nogen grad løveng).
I gamle dage, dvs. i fællesskabets tid, var skovene inddelt i en under- og overskov (el. lav- og højskov). Godsejerne ejede skovene og havde eneret til overskovstræerne Eg, Bøg og i nogen grad Ask, mens bønderne havde retten til underskoven og dens engbund.
Bøndernes underskov bestod af alle andre træarter end de ovenfor nævnte. På tør bund var Hassel dog det mest udbredte, og fugtig bund El. Bønderne skar med års mellemrum træerne ned tæt over jorden, hvorefter de skød igen fra stød eller rod. De stævnede træer blev brugt til alle mulige formål, men mest til risgærde og brænde. Omdriftstiden var mel. 7 og 30 år alt efter træart og formål med træet. Hvis omdriftstiden f.eks. var på 12 år, inddelte man skovstykket i 12, således at en 1/12 blev stævnet hvert år. De første 4 - 5 år efter nedskæringen, kunne bønderne slå hø mellem de stævnede træer – men alt efter hvor tæt underskoven var, måtte de stoppe igen, når græs-/urtevegetationen forsvandt i takt med at lyset blev svagere og svagere, på grund af træernes genvækst.
Overskovstræerne var godsejernes, og blev brugt til tømmer, brænde og frem for alt olden til svinene. En landsbys bønder havde ret til et vist antal svin på olden, men skulle betale oldengæld til godsejeren for at havde dem gående til opfedning. Faktisk blev skovene værdisat efter hvor mange svin der kunne fødes af olden, og ikke, som man skulle tro, af vedmassen. Da Eg og Bøg havde størst værdi som oldentræer, var der mange meget store og gamle træer, som fik lov at stå og af sig selv styrte til jorden af alderdom. Man havde ikke skovdrift som i dag, så træerne skulle komme af sig selv, hvad der oftest blev besværliggjort af hhv. bøndernes le og de græssende husdyr. Egen var det mest udbredte af overskovstræerne, det skyldes at bønderne ikke brød sig om Bøgen, da den var alt for skyggegivende og hæmmede engbundens vækster, desuden havde den vanskeligere ved at skyde fra engbundens græstæppe, da den som helt ung skal have fugtigt skovmiljø. Bønderne fjernede sikkert også i stor udstrækning opvæksten af Bøg, selv om de ikke måtte. De bøgetræer som formåede at komme op, blev ofte hæmmet og ødelagt af kvæget. Egen behøvede ikke skovmiljø, og kunne i langt højere grad tåle husdyrenes voldsomhed. Bønderne værdsatte også i højere grad Egen, da svinene bedre kunne lide agern og træernes kronerne lod meget mere lys trænge igennem til engbunden. De olden som formåede at blive til træer, over kvægets bidhøjde, blev ofte fældet længe før de var hugstmodne, da der var mangel på træer til f.eks. tømmer. Derfor forsvandt størstedelen af den danske skov (især overskoven) op imod slutningen af 1700-tallet.
Her er en litteraturliste over bøger og artikler om emnet stævningsskov/løveng
Adolf Oppermann: Af skovgræsningens historie: Dansk skovforenings tidsskrift 8: 53 – 74, 1923
Aksel Rasmussen: Stævningsskove på Langeland: Landskabsafdelingen Fyns Amt, 1988
Bjarne Stoklund: Båndkæppeskoven: SKALK s. 18-25 nr. 4 1979
Bo Fritzbøger: Dansk skovbrug 1400 – 1800. En introduktion. Bol og by: Landbohistorisk Tidsskrift 1994 : 1
Bo Fritzbøger: Kulturskoven – Dansk skovbrug fra oldtid til nutid: Nyt Nordisk Forlag A/S 1994
Bo Fritzbøger: Danske skove 1500 – 1800: Landbohistorisk Selskab. s. 345. 1992
Bo Fritzbøger: Skove og skovbrug på Falster 1652 – 1685: Landbohistorisk Selskab. s. 311. 1989
Christian Vaupell: De danske Skove: P. G. Philipsens Forlag, København 1863
Christian Vaupell: Om de Forandringer, som det danske Skovlands Udstrækning har været underkastet i den historiske Tid: Tidskrift for populære fremstillinger af naturvidenskab, 4 bind s. 389-436, 1862
Claus Helveg Ovesen: Kan - og skal vi genoprette os til guldalderlandskaber: Flora og Fauna 96 (3/4): 77-84, Århus 1991
Eiler Worsøe: Skovbilleder fra en svunden tid: Skovhistorisk Selskab 2000
Eiler Worsøe: Landskabshistorie ved Hou Skov og Jomfrubakken nær Mariager: Flora og Fauna 105 (1): 15-22, Århus 1999
Eiler Worsøe: Tindbæk Hestehave - og andre skovhaver: Årbog udgivet af Historisk Samfund Viborg Amt 63. årgang 1998
Eiler Worsøe: Skovhaver i Danmark: Flora og Fauna 104 (3+4): 55-61, Århus 1998
Eiler Worsøe: Holt Krat - en stævningsskov i hedeegnene: Flora og Fauna 102 (4): 211-216, Århus 1996
Eiler Worsøe: Langå Egeskov - før, nu og i fremtiden: Flora og Fauna 102 (3): 181-189, Århus 1996
Eiler Worsøe: Om Haslund Skov før og nu: Langå lokalhistorisk årbog 1996 s. 58-64
Eiler Worsøe: Stævningsskov og stævningsdrift i Danmark: Stockholm Skogs- och lantbruksakad 1996
Eiler Worsøe: En notits om Haslund Krats overgang til skov: Flora og Fauna 101 (1): 19-22, Århus 1995
Eiler Worsøe og B. Stüruop: Historien om Langå Sogns landskab: Langå lokalhistorisk årbog 1995 s. 30-59
Eiler Worsøe: Et udmarkslandskab på Nordvestlolland anno 1783: Lolland-Falsters historiske samfund Årbog 1995 – 83. årgang
Eiler Worsøe og B. Stüruop: Landbrug og landakab ved Houlbjerg i gamle dage: Langå lokalhistorisk årbog 1994 s. 19-44
Eiler Worsøe: Om anvendelse af begrebet naturskov i Danmark: Flora og Fauna 96 (1): 11-16, Århus 1990
Eiler Worsøe: Mols Bjerge - et kulturlandskabs historie fra oldtid til nutid: Skippershoved 1990
Eiler Worsøe: Historiske driftsformer som relikter i det danske landskab: Fortidsminder og kulturhistorie, Antikvariske studier 9, Skov- og Naturstyrelsen 1988
Eiler Worsøe: Jonstrup Vang. Historien om skovlandskab fra middelalder til nutid: Skippershoved 1988
Eiler Worsøe: Stævningsdrift og urteflora i Tusø Skov, Vissing ved Randers: Flora og Fauna 94 (4): 93-94, Århus 1988
Eiler Worsøe: Naturlige skove i Danmark: Flora og Fauna 94 (2+3): 53-64, Århus 1988
Eiler Worsøe: Et landskab der trækker støvlerne af én: Natur og miljø, Årg. 13, nr. 4 S. 4-7 1986
Eiler Worsøe: Høenge og engdrift i Danmark før udskiftningen: Flora og Fauna 92 (2): 35-48, Århus 1986
Eiler Worsøe: Sydøstdanske egeskove og landbruget før udskiftningen: URT 86:2 s.47-53 1986
Eiler Worsøe: Skovene på Lolland før skovindfredningen: Randers 1986
Eiler Worsøe: Høenge og engdrift i Danmark før udskiftningen: Flora og Fauna 92 35-48 Århus 1986
Eiler Worsøe: Skovene på Lolland og Falster før skovindfredningen: Lolland-Falsters Forstmandsforening og Skovhistorisk Selskab 1986
Eiler Worsøe og E. Oksbjerg: Søllerød sogns grænseland 1682: Søllerødbogen 9-44 1985
Eiler Worsøe: »Tornholm«, en stævningsskov ved Agri: : Flora og Fauna 90 105-106, Århus 1984
Eiler Worsøe: Om flerstammede og uregelmæssige bøge i Nord- og Midtjylland: Flora og Fauna 90 45-55, Århus 1984
Eiler Worsøe: Gamle Danmark skal bestå: Natur og miljø, Årg. 10, nr. 2 S. 28-31 1983
Eiler Worsøe: Skovene ved Hald før og nu: Flora og Fauna 87 63-72 Århus 1981
Eiler Worsøe: Jyske egekrat. Oprindelse, anvendelse og bevaring: Flora og Fauna 86 51-63 Århus 1980
Eiler Worsøe: Stævningsdriften: URT 80:3 s.73 1980
Eiler Worsøe: Ellesumpen - en truet naturtype de danske ellesumpe hører til blandt vore væsentligste naturværdier: Natur og miljø, Årg. 6, nr. 1 S. 10-11 1979
Eiler Worsøe: Stævningsskoven, stævningsdrift er en gammel driftsform, som nu på det nærmeste er ophørt: Natur og miljø, Årg. 6, nr. 2 S. 22-23 1979
Eiler Worsøe: Stævningsskovene: Danmarks Naturfredningsforenings Forlag 1979
Eiler Worsøe: Øster Lovnkær. En tidligere dansk løveng og dens flora: Flora og Fauna, Årg. 79 (1) Århus 1973
Erik Oksbjerg: Landskabshistorie Vradtz Herred: Egnsarkivet for Them kommune 1996
Erik Oksbjerg: Rude Skov og det tidligere overdrev: Bjerringbro 1989
Erik Oksbjerg: Hasselhegn og agernhaver: Flora og Fauna 91 3-10 Århus 1985
Fyns Amt: Stævningsskove på Fyn: Fredningsplanlægning, Rapport nr. 17. 1990
Fyns Amt: Stævningsskove på Langeland: Landskabsafdelingen 1987
Henrik Staun: Skove og skovbrug på Langeland, fra istid til nutid: Langelands Museum 2005
Henrik Staun: Stævningsskove og stubhaver på Fyn og Langeland: Kulturmiljøråd Fyn 2004
Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard: Stævningsskove på Fyn og Langeland – oversigt og status: Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2, 1985
Holger Munk: Hasselskoven: Jægerspris 1969
Holger Munk: Rytterbonden, en landbrugs- og kulturhistorisk studie fra Vordingborg rytterdistrikt 1718 – 1768: Jægerspris 1955
Hugo Matthiessen: Det gamle Land – Billede fra Tiden før Udskiftningen: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1942
Jesper Laursen, med bidrag af Eiler Worsøe: Historien i skoven - Skove og fortidsminder i Århus Amt: Skibbershoved 1994
Julia Gram-Jensen og Jette Raal Stockholm: Drift af stævningsskove: Skoven 4 2012
Jørgen Abell: Kratskov: Danmarks Naturfredningsforenings Årsskrift 1-10, 1952
Jørgen Abell: Det stod med brede Bøge og Kratskov: Dansk Naturfredningsforenings Årsskr., 30–39, 1951
Jørgen Abell: Vil Kratskovene på Fyn og Langeland helt forsvinde?: Dansk skovforenings Tidsskrift 1943
K. Velling: Bidrag til belysning af gærdselsskovens historie – med særlig henblik på Langeland: Skovbrugsinstituttet. København 1977
Kjeld Christensen: Træ fra fiskegærder – skovbrug i stenalderen: L. Pedersen et al. Storebælt i 10.000 år. A/S Storebæltforbindelsen,København, 1997
Lars Torup: Duereds Vænge - en stævningsskov: Faaborg Kulturhistoriske Museer Stavn 1988
Magnus Jensen Hauch: Stævningsskoven i Boserup Skov: Roskilde Universitet - 6. 2013
Peter Milan Petersen: En botanisk beskrivelse af ni småskove på Røsnæs med præg af tidligere tiders drift: Flora og Fauna 94(1): 15-22. Århus 1988
S. Bjerke: Nogle træk af de sydskandinaviske løvskoves historie gennem de sidste århundreder: Dansk Dendrologisk Årsskrift 4: 373-413. 1957
Tine Andersen: Stævningsskovene i Danmark - med hovedvægt på tiden 1400 - 1800: KVL København 1994
Trine Hyllested og Kirsten Rydahl Nielsen: Urtefloraen i fem stævningsskove på Langeland: URT 90:3 s. 89-93, 1990
Trine Hyllested og Kirsten Rydahl Nielsen: En botanisk beskrivelse af urtefloraen i fem stævningsskove på Langeland: Flora og Fauna 95 (2): 43-46, Århus 1989
Wilhelm von Antoniewitz: Frejlev Skoves Historie: København 1944
|
|
|
 #1
|
Comment
10/16-2014
09:10 by
Jørn Skeldahl
|
Meget interessant, Jimmy. Tak for forklaring.
|
|
|
 #2
|
Comment
10/16-2014
15:06 by
Christian Kelsen
|
Meget flot beskrivelse og dokumentation 
|
|
|
 #3
|
Comment
10/16-2014
18:02 by
Jens Stolt
|
vældig interessant.
jeg slynger lige et par ord ind:
hjul narv , aksler og båndkæppe.
|
|
|
 #4
|
Comment
10/18-2014
13:04 by
Jimmy Lassen
|
Ja, især i Sydøstsjælland blev der produceret båndkæppe el. tøndebånd, til tønder og kar.
|
|
|
|
|
|
|
© 
